Første flygtninge-indvandrerpræst i landet

Landets første flygtninge- indvandrerpræst blev sent søndag eftermiddag ordineret i Odense Domkirke.

-

Landets første flygtninge- indvandrerpræst blev sent søndag eftermiddag ordineret i Odense Domkirke.

Præstevielsen af Leif Munksgaard blev foretaget af biskop Kresten Drejergaard i overværelse af 15 sognepræster.

Brug for egen præst  
Det er 25 af menigheder i Odense der står bag udnævnelsen og aflønningen af Leif Munksgaard som særlig præst for de kristne flygtninge og indvandrere. Blandt andre de kristne armenere, arabere og irakere.

- Ligesom dansker i udlandet har brug for deres egen præst har også de kristne flygtninge og indvandrer brug for at have en præst, der forstår og tager hensyn til deres baggrund, siger den nyudnævnte præst Leif Munksgaard til TV2 Fyn.

Ikke uddannet præst
Leif Munksgaard, er ikke uddannet præst men har gennem mange år været missionær i Mellemøsten. De sidste tre år han været leder af Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde, som er et samarbejde mellem hovedparten af de odenseanske sogne.

Skaber dialog med muslimerne
Leif Munksgaards rolle er også at skabe en bedre dialog mellem kristne og muslimer. Og den dialog bliver styrket med udnævnelsen til præst ved Domkirken, mener Munksgaard.

- Det er en slags blåstempling af min rolle og et signal til muslimerne om at vi gerne vil samarbejde med dem, siger Leif Munksgaard.      

Oversigt

    Oversigt