Førstehjælp bliver obligatorisk

Til efteråret skal alle der tager kørekort deltage i et obligatorisk førstehjælpskursus. Det er blevet besluttet, efter et fynsk forsøg viste, at førstehjælpskurset er en succes.

Igennem 2005 har unge på Fyn gratis kunne få et førstehjælpskursus, når de tog kørekort.
Kun 16 procent tog imod tilbuddet om et førstehjælpskursus. Til gengæld var dem der tog imod kurset, glade for det. Og på baggrund af erfaringerne i projektet har Folketingets Retsudvalg vedtaget at førstehjælpundervisningen fremover skal være obligatorisk i forbindelse med kørekort.
 
Gitte Bødker, der har været projektleder på forsøget "Intet Kørekort Uden Førstehjælp" er tilfreds med beslutningen.  
- Vi kan ikke komme igennem med det her, ad frivillighedens vej. Det skal være obligatorisk.
Førstehjælp kan redde liv, og det er ofte nye bilister, der har brug for det.
- Vi kan se ud af statistikkerne, at unge mennesker har en markant højere skadesfrekvens end mere erfarne og ældre bilister.

Oversigt

    Oversigt