Forsvundet 17-årig måske fundet

Et lig af en mand blev tirsdag middag fundet i vandet ved lystbådehavnen i Svendborg. Liget er endnu ikke identificeret, men det er muligvis den 17-årige Nicholas Povlsen, der har været savnet siden natten til 11. december.

-

Et ligsyn onsdag var ikke nok til at fastslå ligets identitet. Først efter obduktionen torsdag kan man være 100% sikker på, hvem den omkomne er. Vagthavende ved Svendborg Politi oplyser dog, at den eneste savnede i politikredsens register er Nicholas Povlsen.

Den 17-årige gymnasieelev forsvandt efter en bytur i Svendborg 10. december sidste år. Han blev sidst set i nærheden af Jessens Mole.

I dagene efter finkæmmede dykkerhold havnen - men uden resultat. 

Oversigt

    Oversigt