Fortsat busstrejke torsdag

Odenses bybusser kommer heller ikke på gaden torsdag. Det besluttede buschaufførerne på et stormøde torsdag morgen. Busserne holdt også stille hele onsdagen, fordi chaufførerne er utilfredse med sommerkøreplanen, der trådte i kraft 23. juni.

-

Odenses bybusser kommer heller ikke på gaden torsdag.
Det besluttede buschaufførerne på et stormøde torsdag morgen.

Busserne holdt også stille hele onsdagen, fordi chaufførerne er utilfredse med sommerkøreplanen, der trådte i kraft 23. juni.

45 stemte for strejke
I et kvarter torsdag morgen holdt buschaufførerne møde, og her stemte 45 for at fortsætte arbejdsnedlæggelsen, mens 15 stemte i mod.

Ti afløsere
Ledelsen ville onsdag ikke gå ind på chaufførernes krav om at have ti afløsende chauffører, der kan sættes ind på ruterne i løbet af en arbejdsdag, hvor chaufførerne føler sig meget pressede.
Torsdag er der ikke kommet noget udspil fra ledelsen.
Derfor har chaufførerne besluttet at fortsætte den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse.

Møde med KL
Tillidsmand Henrik Hansen (SID) tager torsdag middag til København til fællesmøde med repræsentanter for Kommunernes Landsforening, hvorefter han vil blive bedt om at tage hjem og opfordre chaufførerne til at gå i arbejde.
Men intet tyder på, at konflikten bliver løst torsdag.
Konflikten kan ende i Arbejdsretten.

Færre busser
Buschaufførerne har nedlagt arbejdet fordi, antallet af busafgange er skåret ned, og det betyder, at chaufførerne oplever, at de må køre fra passagerer, og at de har svært ved at overholde køreplanen.
Derfor kræver de afløsere, der kan aflaste dem i løbet af dagen.

Urimelige krav
Ledelsen kalder kravene urimelige og påpeger, at chaufførerne allerede er halvvejs i sommerkøreplanen, så det derfor ikke kan lade sig gøre at lave den om.

Oversigt

    Oversigt