Forvaltning overbebyrdet af en enkelt borger

En borger i Vissenbjerg kommer med så mange klager, at Vissenbjerg Kommunes tekniske forvaltning er bukket under for arbejdspresset. Kommunen mener, borgeren er en kværulant, og at han misbruger sin klageret. Selv kalder borgeren sig for frihedskæmper.

-

Villy Dongsted fra Skallebølle har givet Vissenbjerg Kommune noget at se til. Han har indbragt klager på egne og andres vegne i så stort antal, at kommunens tekniske forvaltning ikke længere kan klare arbejdspresset.

Derfor skal han fremover aflevere sine klager direkte til borgmesterforvaltningen. Helst så kommunen dog, at han stoppede klagestrømmen, der hidtil har kostet 100.000 kroner i administrationsomkostninger i følge kommunens egne tal.

\"Retten til at klage er udmærket, men det her ligner misbrug. Villy Dongsted er en fejlfinder og rigtig stor kværulant,\" siger borgmesteren i Vissenbjerg, Lene Due, Soc.dem.

Villy Dongsted sender bolden retur og siger, at hvis det ikke foregik så bureaukratisk på forvaltningen, ville han ikke have så meget at klage over.

Oversigt

    Oversigt