Forvent kø: Her bliver pinsetrafikken værst

Vejdirektoratet forventer tæt trafik og kø på Fynske Motorvej i pinseferien. Vejarbejdet på motorvejen giver ekstra udfordringer.

Pinsen byder for manges vedkommende på en tur i sommerhus eller besøg hos familiemedlemmer rundt omkring i landet. 

Derfor forventer Vejdirektoratet også, at der i perioder vil opstå tæt trafik og kødannelser på udvalgte veje rundt i Danmark - blandt andet på den vestfynske motorvej.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Forventningen er, at trafikken i starten af pinseferien vil være størst fredag den 21. maj i tidsrummet fra klokken 14.00 til 9.00 i retning mod Jylland. 

Omvendt forventer Vejdirektoratet, at hjemrejsetrafikken primært vil være koncentreret omkring 2. pinsedag mandag den 24. maj fra klokken 12.00 til 16.00. Her vil trafikken hovedsagligt gå fra Jylland mod Sjælland. 

Vejdirektoratet forventer, at trafikken vil være størst om fredagen.
Vejdirektoratet forventer, at trafikken vil være størst om fredagen.
Foto: Vejdirektoratet

Hvis du i pinseferien skal køre på Fynske Motorvej, så skal du være opmærksom på, at der i øjeblikket også foregår et vejarbejde i begge retninger. Udbygningen af motorvejen sker mellem afkørsel 53 Odense V og afkørsel 55 Aarup. 

Vejdirektoratet forventer, at det kan give lidt ekstra rejsetid - især på de mest travle dage i ferien. 

kort_pinse_2021
Foto: Vejdirektoratet