Fotomarathon tegner til succes

\"Vi har allerede over dobbelt så mange tilmeldinger i forhold til sidste år\", siger Carlo Pedersen fra Odense Fotomarathon. Sidste år var Odense Fotomarathon også hårdt ramt af konkurrence fra VM i fodbold.

-

\"Vi har allerede over dobbelt så mange tilmeldinger i forhold til sidste år\", siger Carlo Pedersen fra Odense Fotomarathon. Sidste år var Odense Fotomarathon også hårdt ramt af konkurrence fra VM i fodbold.

Regner med endnu flere deltagere
Fotokonkurrencen starter lørdag den 31. maj klokken 11,00 på Flakhaven.
\"Der plejer jo også at komme en hel masse og melde sig til i sidste øjeblik, så vi regner virkelig med at det bliver en succes\", siger Carlo Pedersen.

Flere dicipliner
Fotomarathon er delt op i 6, 12 og 24 timers dicipliner. Fælles for dem alle er, at de deltagende fotografer får travlt. I 24-timers klassen får hver fotograf tildelt fire opgaver, hver fjerde time og så er det ellers bare om at løse opgaverne i den rigtige rækkefølge. Eksempler på opgaver fra sidste år er \"spejling\", \"skak mat\" og \"folk i arbejde\".

Alle kan være med
Fotomarathon er for alle. Har man sit eget kamera får man udleveret film og har man ikke må man klare sig med et udleveret engangskamera. Og til de dygtigste er der præmier for 50.000 kroner.

Interesserede, der ikke har tid til at deltage kan se en reportage fra konkurrencen på TV2/FYN i programmet Waders og Laksko mandag den 2. juni.

Oversigt

    Oversigt