I det fynske folks tjeneste

Fra Holland til Fyn: 16 soldater holdt fast i traditionsrig march

16 soldater marcherede tirsdag første af fire dages march fra Svendborg. For en coronaaflysning af en traditionell Hollandsk march skulle ikke stoppe de danske marchgængere.

Der blev marcheret fra Svendborg tirsdag morgen til en dansk version af den traditionelle Nijmegen March. Foto: Natacha Djervad

Der blev både marcheret, sunget og råbt, da 16 soldater tirsdag morgen startede deres march gennem Fyn.

I juli afholdes der hvert år Nijmegen March i Holland, hvor 40.000 soldater marcherer over fire dage. Noget coronakrisen, som med så meget andet, satte en stopper for - i hvert fald på den traditionelle vis.

Læs også Flag i hele Danmark: Danmarks udsendte blev hædret i Odense

- Vi kunne ikke komme til Holland grundet coronaen, så vi har lavet en "Fynsdaagse" i stedet for en "Firedaagse" her på Fyn, fortæller kompagnichef i Hjemmeværnet, Ole Hanson, der tirsdag gik forrest i marchen med en lang sabel hængende langs benet.

- Det er samværet

Nijmegen march

March er en årtusindgammel militær disciplin. Som følge af den tekniske udvikling har den fået stadig mindre betydning, men den indgår dog stadig i et vist omfang som en del af den fysiske uddannelse og træning.

 

Den stigende interesse for Nijmegenmarchen, såvel i Holland som i udlandet, og det stigende antal deltagere viser, at den ånd, der driver mennesker til at finde sammen, forny gamle venskaber og etablere nye, stadig er til stede.

 

Kilde: nijmegen.dk

Se mere

Det danske Nijmegen Kontingent omfatter cirka 500 soldater fra Redningsberedskabet, Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Hjemmeværnet. 

Af dem havde 16 stædige soldater besluttet sig for ikke at lade sig stoppe af coronaen, og selvom en del af den hollandske stemning manglede på turens første etape, var der glade ansigter i Svendborg efter fem timers march.

- Det har været helt perfekt. Der er en masse småbakker, men de skal jo også lære, at Fyn ikke er flad. De skal ud og se noget af det, de normalt ikke ser, smiler Ole Hanson.

Ole Hanson er glad for, at de trods alt kan komme afsted på marchen, selvom den ikke foregår i Holland. Foto: Natacha Danielsen

Det fynske alternativ til marchen blev planlagt lidt sent, og derfor var bentøjet ikke helt så klar på de lange ture. 

- Men det går ud på samværet, kammeratskabet og kontakten til andre. Ikke så meget det fysiske, forklarer kompagnichefen.

Forsvarsministeren fra Fyn

Ligesom den traditionelle march varer "Fynsdaagse"-udgaven fire dage. Første dag i Svendborg, onsdag i Middelfart, torsdag på Sydvestfyn og så en afslutning i Odense fredag. 

Læs også Samarbejde mellem veteraner og sårbare unge: - Måske kan de spejle sig i mig

Ved første pitstop på Hjemmeværnscentret Sølund i Svendborg stod Forsvarsminister Trine Bramsen (S) klar til at modtage de marcherende soldater.

- Marchen er rigtig vigtig, fordi den viser, at vores forsvar og hjemmeværn er tilstede i det danske samfund som garranter for vores trygheh. Det tror jeg betyder rigtig meget for mange danskere, at de ved selvsyn ser, at der er nogen, der holder sig skarpe og i form, siger Forsvarsministeren.

For hende gjorde det ikke spor, at Holland var skiftet ud med Fyn.

Trine Bramsen var mødt op for at tage imod soldaterne på Hjemmeværnscentret i Svendborg. Foto: Natacha Djervad

- Jeg holder jo til på Thurø, så at det nu er på Fyn, det synes jeg bare er en ekstra stolthed, og jeg synes jo også, at det er et endnu flottere landskab, griner Trine Bramsen.

Selvom de marcherende soldater håber at komme til Holland næste år, var det ikke den værste erstatning at komme til den danske ø.

- Det er dejligt. Fyn er jo dejlig, smiler han.

Læs også Gode fynske erfaringer: Større fokus på at støtte udsendte soldaters familier

Se indslaget fra tirsdag: 

02:40

Da det hollandkse Nijmegen march blev aflyst grundet covid-19, besluttede 16 danske soldater at lave en fynsk udgave. På første dag af marchen fik de besøg af forsvarsministeren.

Luk video