Fredag begynder med sol og slutter med sol

Fredag aften er begyndelsen på en vejrmæssig fin weekend på Fyn.

Efter en fin start på dagen må fynboerne fredag tage til takke med en dag, som mest af alt bliver overskyet.

Det begynder med temperaturer på mellem 13 og 15 grader, og som op ad dagen vil ramme 19-20 graders varme.

- Det vil føles lidt varmere end som så, for der er næsten ikke vind der rør sig. Så kommer solen pludselig igennem, vil det faktisk opleves som varmt derude, siger TV 2 Vejrets vært Andreas Nyholm.

Fredag aften bliver der dog mulighed for, at se solen imens dagen går på hæld.

- Man må sige, at det bliver en meget, meget fin aften, som også peger ind i en flot weekend på Fyn, siger Andreas Nyholm.

Oversigt

    Oversigt