Fredagens coronatal: Én kommune oplever stor stigning - smitten falder flere steder

Smittetallet i Assens Kommune har taget en stor stigning, men på store dele af Fyn går det den rigtige vej.

I Odense, Kerteminde og på Langeland er smitten faldet det seneste døgn, mens der hverken er kommet flere eller færre coronasmittede personer Nyborg, Faaborg-Midtfyn, Ærø og Middelfart. 

Det viser fredagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Nordfyn og Svendborg har konstateret en lille stigning i antallet af smittede med covid-19, men det er i Assens, væksten er størst. 

Her har man registreret 17 smittede de seneste syv dage. Det er en stigning på ni personer i forhold til torsdag, som nu betyder, at indicenstallet for den vestfynske kommune er 41,5. 

Nordfyns Kommune har Fyns højeste incidens på 74,3, mens Ærø fortsat ikke har registreret en eneste smittet med corona. 

Skærmbillede 2021-04-09 kl. 15.26.34

Flere kommuner runder ti procent

For første gang siden vaccinationerne begyndte i slutningen af december 2020, har to kommuner nu vaccineret mere end ti procent af indbyggerne fuldt ud.

Det drejer sig om de to ø-kommuner Ærø og Langeland, der har færdigvaccineret henholdsvis 12,69 og 10,21 procent af befolkningen. 

Selvom Odense Kommune har vaccineret flest borgere, har de stadig den laveste vaccineringsgrad med 7,13. I alt har 39.733 fynboer fået begge stik med vaccinationen og er færdigvaccineret. 

Skærmbillede 2021-04-09 kl. 15.27.12

698 personer er det seneste døgn konstateret smittet med coronavirus, mens der til gengæld ikke har været nogle dødsfald med covid-19. Antallet af indlæggelser falder også med 16, så der nu er 221 personer indlagt på landets hospitaler. 

Hvad er incidenstal?

Oversigt

    Oversigt