Fredagens coronatal: Få smittede får incidenstal til at eksplodere

Antallet af færdigvaccinerede borgere i det fynske område følger landstallene.

Det ser voldsomt ud, når incidenstallet på Langeland er steget med intet mindre end 301,3 procent fra torsdag til fredag.

Hvad er incidenstal?

I faktiske tal viser fredagens officielle smittetal fra Statens Serum Institut (SSI), at den eksplosive stigning er baseret på, at der de seneste syv dage er fundet fire smittede på Langeland. Torsdag var der i den samme periode konstateret én smittet.

Generelt er incidenstallet steget i det fynske område. Således er det kun Kerteminde, Middelfart, Odense og Faaborg-Midtfyn kommuner, hvor incidenstallet er faldet.

Fredagens officielle tal viser, at der i de ti fynske kommuner i alt er 448 smittede personer. Det er et fald på fem i forhold til torsdagens tal.

På Ærø er der fortsat ikke registreret nogen smittede. Det er samtidig også det sted i det fynske område, hvor flest borgere er færdigvaccineret. Her har 553 af øens borgere fået det andet stik med vaccine mod covid-19.

789 nye smittetilfælde i Danmark

I det seneste døgn er der på landsplan registreret 789 nye smittetilfælde, oplyser SSI. De er fundet via 175.856 PCR-test, hvilket giver en positivprocent på 0,45.

Antallet af indlagte er faldet med 7 til 207, mens der er registreret to dødsfald.

664.226 personer har nu modtaget mindst et stik med en vaccine mod covid-19. Det svarer til 11,4 procent af befolkningen.

I alt har 353.591 personer - eller 6,1 procent af befolkningen - modtaget begge stik med vaccinen og er derfor færdigvaccineret.

Rettelse
Clock26. mar 2021, kl. 16:40
Vi havde tidligere fået byttet rundt på fredagens og torsdagens incidenstal for Odense. Der er retteligt tale om et fald på 6,8 procent.
KommuneIncidens 26.03Incidens 25.03ÆndringFærdig-vaccineretProcent vaccineret
Odense114,6122,9-6,8111615,42
Nordfyns77,75443,915585,27
Svendborg94,575,625,046517,97
Kerteminde130,5164,2-20,514225,97
Langeland32,18301,39227,47
Nyborg90,784,57,317655,53
Assens46,439,118,721255,21
Middelfart30,933,5-7,827737,11
Faaborg-Midtfyn79,789,4-10,930355,89
Ærø000,05539,28
Total299656,00
Kommunesmittede i dag på syv dagesmittede i går på syv dageForskel
Odense234251-17
Nordfyns23167
Svendborg554411
Kerteminde3139-8
Langeland413
Nyborg29272
Assens19163
Middelfart1213-1
Faaborg-Midtfyn4146-5
Ærø000
Total448453

 

Oversigt

    Oversigt