Fredag er incidenstallet faldet i næsten alle de fynske kommuner siden torsdag. Kun i Nordfyns Kommune og på Langeland er der en stigning i antallet af nye sygdomstilfælde med corona.
Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut (SSI).
Incidenstal
I Nordfyns Kommune er der en stigning på 120,1 procent, efter incidenstallet fredag ramte 37,2 mod 16,9 torsdag.
På Langeland ligger tallet på 64,2 fredag, hvilket betyder en stigning på 60,1 procent.
Selvom Odense har et fald i incidenstal, er smittetrykket fortsat meget højt i Odense-bydelen Vollsmose, hvor incidenstallet fredag ligger på 973 og dermed er uændret set i forhold til det forgående døgn.
Kommune | Incidens 05.03 | Incidens 04.03 | Ændring | Færdig-vaccineret | Procent vaccineret |
---|---|---|---|---|---|
Odense | 110,7 | 115,1 | -3,8 | 6589 | 3,20 |
Nordfyns | 37,2 | 16,9 | 120,1 | 816 | 2,76 |
Svendborg | 14 | 30,9 | -54,7 | 3093 | 5,30 |
Kerteminde | 33,7 | 42,1 | -20,0 | 753 | 2,61 |
Langeland | 64,2 | 40,1 | 60,1 | 552 | 4,47 |
Nyborg | 109,5 | 109,5 | 0,0 | 925 | 2,90 |
Assens | 12,2 | 14,7 | -17,0 | 1160 | 2,84 |
Middelfart | 23,2 | 33,5 | -30,7 | 1500 | 3,84 |
Faaborg-Midtfyn | 38,9 | 50,5 | -23,0 | 1608 | 3,12 |
Ærø | 0 | 0 | 0,0 | 306 | 5,14 |
Total | 17302 | 3,47 |
Flest vaccinerede i Odense
I takt med et faldende incidenstal er flere fynboer blevet vaccineret mod covid-19.
Odense indtager dermed pladsen som den kommune med flest vaccinerede. 6589 borgere har fået andet stik og er færdigvaccinerede. Det svarer til 3,20 procent af kommunens indbyggere.
Den største andel findes dog i Svendborg, hvor 5,30 procent af borgerne har fået både første og anden vaccine. Det betyder, at 3093 borgere er færdigvaccinerede i den sydfynske kommune.
Kerteminde er fredag den kommune med færrest færdigvaccinerede. En andel på 2,61 procent af befolkningen har fået de to stik.
Region Syddanmark i toppen
Selvom der er fremskridt med vaccinerne, og incidenstallet er faldende over Fyn, er Region Syddanmark den region med andenflest coronatilfælde de seneste syv dage - kun overgået af Region Hovedstaden.
888 personer er registreret smittet med covid-19 i Syddanmark, hvilket giver en incidens på 72,7. Til sammenligning er der 1.687 smittetilfælde i Hovedstaden de seneste syv dage og en incidens på 91,8.
Odense Kommune er fortsat kommunen med flest smittetilfælde de seneste syv dage på Fyn. Tallet er dog faldet fra 235 til 226 siden torsdag.
På Ærø er der fortsat et incidenstal på 0, hvor ingen er smittet de seneste syv dage.
Kommune | smittede i dag på syv dage | smittede i går på syv dage |
---|---|---|
Odense | 226 | 235 |
Nordfyns | 11 | 5 |
Svendborg | 14 | 18 |
Kerteminde | 8 | 10 |
Langeland | 8 | 5 |
Nyborg | 35 | 35 |
Assens | 5 | 6 |
Middelfart | 9 | 13 |
Faaborg-Midtfyn | 20 | 26 |
Ærø | 0 | 0 |
Total | 336 | 353 |