Fredagens coronatal: To sogne er gået i rødt

17.177 borgere i det fynske område er den seneste uge blev færdigvaccineret. I Assens Kommune har man kontrol over smittetallet.

Umiddelbart ser to fynske sogne ud til at være i fare for at blive lukket ned.

Ifølge fredagens officielle coronatal fra Statens Serum Institut er både Davinde Sogn i Odense Kommune og Asperup Sogn i Middelfart Kommune gået i rødt.

I Davinde Sogn er der de seneste syv dage fundet fire smittede, og det giver et incidenstal på 903. Samtidig rammer sognet en positivprocent på 4,4 procent.

I Asperup Sogn er der den seneste uge fundet ti nye smittede. Det giver et incidenstal på 642, mens positivprocenten er på 3,5.

Således opfylder begge sogne to af nedlukningskriterierne, men er alligevel langt fra, at der skal være mindst 20 smittetilfælde i sognet, før end nedlukning kommer på tale.

Fakta: Derfor lukker et sogn

Smittetal er stabilt på Fyn

Smittetallet er generelt stabilt i det fynske område. Således er der fredag tre af de ti kommuner, som stikker ud.

I Nordfyns Kommune er der i forhold til torsdagens tal fundet tre flere smittede over de seneste syv dage. Det giver en stigning i incidenstallet fra 27 til 37,2.

I Svendborg Kommune stiger incidenstallet fra 20,6 til 24,1 efter der er fundet yderligere to smittede.

Også i Faaborg-Midtfyn Kommune er der fundet to nye smittede over den seneste uge. Med i alt 34 smittede har den sydfynske kommune nu et incidenstal på 66,1.

Langeland og Ærø er fortsat det fynske områdes dukse med nul smittede, mens Assens Kommune er den mest stabile kommune. For fjerde dag i træk er den vestfynske kommune noteret for otte smittede den seneste uge.

Men mens det samlede smittetal på Fyn i indeværende uge har ligget stabilt skaber fredagens smittetal for hele landet bekymring hos Eskild Petersen, adjungeret professor i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet.

Med baggrund i 951 smittede personer fredag siger professoren til Ritzau, at "smitten stadig er i vores samfund og udvikler sig".

Han tilskriver det stigende smittetal genåbningen af samfundet, hvor der igen er grønt lys til at gå på restaurant, til sport og i fitnesscenter.

17.177 vaccineret på en uge

Siden fredag i sidste uge er er antallet af færdigvaccinerede borgere i det fynske område steget fra 63.842 til 81.019.

Således er der ifølge de offcielle tal den seneste uge blevet vaccineret yderlige 17.177.

Med 81.019 færdigvaccinerede har lidt flere end hver sjette således fået to stik med en covid-19-vaccine.

KommuneIncidens 14/5Incidens 13/5Forskel2. vacc.Andel vacc.
Odense80,885,2-5,22972114,44
Nordfyns37,22737,8488916,52
Svendborg24,120,617,01057518,12
Kerteminde16,821-20,0439818,45
Langeland000,0244819,82
Nyborg21,921,90,0558017,48
Assens19,519,50,0667416,36
Middelfart77,377,30,0675917,32
Faaborg-Midtfyn66,162,26,3881517,10
Ærø000,0116019,47
Total8101916,23
KommuneSmittede i dag på syv dageSmittede i går på syv dageForskel
Odense165174-9
Nordfyns1183
Svendborg14122
Kerteminde45-1
Langeland000
Nyborg770
Assens880
Middelfart2930-1
Faaborg-Midtfyn34322
Ærø000
Total272276-4
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt