Fredagens coronatal: Tre kommuner ligger under bekymringsgrænse

I tre af de fynske kommuner er smittetallet så lavt, at det ligger under sundhedsmyndighedernes bekymringsgrænse.

Når myndighederne skal vurdere risikoen for smitte med coronavirus, kigger de blandt andet på incidenstallene i landets kommuner. 

Hvis der på en uge er færre end 20 nye smittede per 100.000 indbyggere i en kommune, ligger den kommune under sundhedsmyndighedernes bekymringsgrænse.

Det er lige nu tilfældet for Langeland, Ærø og Nordfyns Kommune. På Ærø har der kun været en enkelt smittet de seneste syv dage, og kommunen har dermed et incidenstal på 16,8. I Nordfyns Kommune er incidenstallet 10,1 med tre smittede på syv dage, og på Langeland har der i samme periode ikke været en eneste smittet. Dermed er incidenstallet 0. 

KommuneSmittede i dag på 7 dageForskel fra i går
Odense76-14
Nordfyns30
Svendborg55-4
Kerteminde71
Langeland0-1
Nyborg45-2
Assens348
Middelfart111
Faaborg-Midtfyn34-3
Ærø10
Total266

I alt er smittetallet faldet i seks fynske kommuner, mens det er steget i to. I de to kommuner med det laveste smittetal - Nordfyns Kommune og Ærø Kommune - er der ingen ændring siden i går. 

De fynske kommuner har tilsammen konstateret 266 nye coronatilfælde de seneste syv dage.

Fortsat højt smittetal i Nyborg 

Nyborg Kommune har med et incidenstal på 140,8 fortsat det højeste smittetryk på Fyn, selvom tallet er faldet en smule siden torsdag, hvor incidenstallet var 147. I alt er 45 borgere i kommunen blevet testet positive for coronavirus de seneste syv dage.

På tværs af de fynske kommuner er 14.283 personer nu fuldt vaccineret mod coronavirus. Det svarer til 2,86 procent af borgerne i de ti kommuner. 

KommuneIncidens 12.02Incidens 11.02ÆndringFærdig-vaccineretProcent vaccineret
Odense37,244,1-15,656802,76
Nordfyns10,110,10,06512,20
Svendborg94,5101,4-6,825894,44
Kerteminde29,525,316,66072,11
Langeland08-100,04263,45
Nyborg140,8147-4,27352,30
Assens56,263,5-11,59352,29
Middelfart28,325,89,711853,04
Faaborg-Midtfyn66,171,9-8,112852,49
Ærø16,816,80,01903,19
Total142832,86

På landsplan er der 428 nye smittede med coronavirus siden i går, og der er udført 128.269 test. Det giver en positivprocent på 0,33. I alt er 337 personer indlagt med coronavirus, hvoraf 68 ligger på intensiv og 45 er i respirator. 

INCIDENSTAL

Oversigt

    Oversigt