Fredelig udlicitering<br> af bybusser

Selvom bybuschaufførerne i Odense stadig er arge modstandere af udlicitering af&nbsp;bybustrafikken, så&nbsp;vil Odense Kommune tirsdag træffe det første&nbsp;vigtige skridt mod en udlicitering af bytrafikken. Chaufførerne kalder dog&nbsp;det foreløbige arbejde for \"fair\", og&nbsp;har ingen planer om aktioner.

-

Selvom bybuschaufførerne i Odense stadig er arge modstandere af udlicitering af bybustrafikken, så vil Odense Kommune tirsdag træffe det første vigtige skridt mod en udlicitering af bytrafikken. Chaufførerne kalder dog det foreløbige arbejde for \"fair\", og har ingen planer om aktioner.


Efter de foreløbige planer så vil 25 procent af bybusserne i Odense blive udliciteret om to år. I alt 85 medarbejdere og 24 busser vil blive sat til udbud i hele EU.


Park- og Vejafdelingen har sammen med blandt andet medarbejderrepræsentanter udarbejdet retningslinjerne for licitationsmaterialet i en såkaldt referencegruppe.


\"Selvom vi helst havde set udliciteringsrunden droppet eller udskudt i to år, så synes jeg at arbejdet i referencegruppen har fungeret fair,\" siger fællestillidsrepræsentant for SID-chaufførerne Henrik Hansen.


Han har ikke hørt at chaufførerne skulle have planer om aktioner i anledning af, at Teknik- og Miljøudvalget i Odense Kommune tirsdag ventes at vedtage licitationsmaterialet.


Uenighed om hviletid
Ifølge referencegruppens forslag, så vil de 24 busser og 85 chauffører blive udbudt for en periode på seks år med mulighed for forlængelse på et år. I første omgang vil buslinjegrupperne 20 og 90 samt enkelte servicebusser blive udbudt i licitation.


Den største uenighed mellem Kommunen og chaufførerne handler om hviletidsbestemmelserne. Chaufførerne vil have deres nuværende hviletidsregler indført i udbudsmaterialet, mens Park- og vejafdelingen mener at hviletidsbestemmelserne skal forhandles i lokalaftaleforhandlinger.


Men trods uenighederne så kan Teknik- og Miljøudvalget vedtage udbudsmaterialet uden dramatik tirsdag.  


\"Vi har ingen planer om at gå med sørgebind eller indkalde til møder. Jeg håber bare, at politikerne vil lytte til vores ønsker i den fortsatte proces, \" lyder det fra Henrik Hansen.

Oversigt

    Oversigt