Fredningsnævn afgør teaterudvidelse

Fredningsnævnet skal om kort tid afgøre, om Odense Teater kan udvides for 120 millioner kroner ud i Kongens Have, eller haven i stedet skal fredes.

-

Fredningsnævnet skal om kort tid afgøre, om Odense Teater kan udvides for 120 millioner kroner ud i Kongens Have, eller haven i stedet skal fredes.

Opbakning til teater
Efter voldsom lokal debat bakker politikerne i både Odense Byråd og Fyns Amt talstærkt op om udvidelsen, der næsten vil fordoble teatrets areal til i alt 10.000 kvadratmeter.

Men udvidelsen vil snuppe et stykke af Kongens Have og klemme det fredede Odense Slot inde, mener kritikerne.

Fredningssag
Til dem hører Danmarks Naturfredningsforening, der derfor har anmodet Fredningsnævnet for Fyns Amt om at rejse en fredningssag for området.

Byggeprotesterne støttes af bl.a. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Akademiraadet og Landbohøjskolen.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt