Fremgang for sydfynske søfartsuddannelser

Det går rigtig godt for de sydfynske søfartsuddannelser. Flere unge end forventet vil til næste år starte en søfartsuddannelse på Sydfyn. Det betyder flere penge til de sydfynske søfartsskoler.

Kamp om eleverne i det nye år

Det går rigtig godt for de sydfynske søfartsuddannelser. Flere unge end forventet vil til næste år starte en søfartsuddannelse på Sydfyn. Det betyder flere penge til de sydfynske søfartsskoler.

Fra det nye år er de økonomiske tilskud til landets søfartsskoler afhængig af deres evne til at tiltrække elever. Jo flere elever, jo flere penge. Og den ordning ser umiddelbart ud til at være en fordel for de sydfynske søfartsskoler.

"Vi har venteliste til vores uddannelse, så vi må ikke klage", lyder det forsigtigt fra Svendborg Søfartsskoles forstander Kurt Kølle.

Til næste år har skolen optaget 55 elever på skibsassistent linjen og 18 på HF-linjen. Normalt optager skolen kun 50 elever, så der er tale om en markant fremgang for Søfartssskolen.

"Vi har simpelthen ikke flere senge, så vores optag kan ikke blive større", siger Kurt Kølle.

Fra 1. januar er de 4 sydfynske søfartsskoler samlet under én hat, der kommer til at hedde SIMAC. Det sydfynske center vil så modtage bevillinger i forhold til hvor mange elever, der vælger skolerne på Sydfyn. SIMAC regner med et elevoptag på 470 pr. år. Og det er ikke kun på Svendborg Søfartssskole, at tilstrømningen af elever har været større end forventet.

På Kogtved Søfartsskole er der dobbelt så mange elever på grunduddannelsen som sidste år, og A.P. Møller har også sendt langt flere elever til Maersk Training Centres Værksstedskole end normalt.

"Men vi skal fortsætte markedsføringen af vores skoler til næste år. For med den nye struktur er vi 100 procent afhængige af eleverne. Får vi ingen elever, må vi lukke", siger Kurt Kølle.

På Sydfyn er det kun Marstal Navigationsskole, der står uden for SIMAC.

Oversigt

    Oversigt