Frifundet efter genoptagelse af voldssag

En 27-årig mand fra Assens blev tirsdag frifundet for vold efter at hans sag var blevet genoptaget via Den Særlige Klageret. Manden var ved to tidligere retsinstanser idømt fængselstraf for vold. Men takket være et nyt vidne blev manden tirsdag pure frifundet.

-

Overfaldet fandt sted i Assens i sommeren 2000.  En mand blev med tre slag slået ned ud for Færgegården, så han fik en flænge i ansigtet og flere tandskader. Et vidne udpegede den 27-årige mand som voldsmanden, og han blev på dette vidneudsagn idømt 50 dages fængsel for overfaldet ved retten i Assens og senere i Østre Landsret.

Nyt vidne
Men den 27-årige nægtede sig skyldig, og da et nyt vidne dukkede op, og fortalte om en tredje mand, der løb væk fra gerningsstedet, blev sagen via Den Særlige Klageret genoptaget af Østre Landsret.

Og tirsdag blev blev manden altså pure frifundet i voldssagen. Han måtte dog inkassere en bøde på 1000 kr. for at have modsat sig anholdelse.

Oversigt

    Oversigt