Frikendt for udbredelse af børneporno

En 34-årig mand fra Odense blev torsdag i retten i Odense frikendt for udbredelse af børneporno, selvom manden havde 2000 billeder og 187 filmklip med børneporno på sin computer. Politiet kunne ikke bevise, at manden havde brugt en hotmail-adresse til at sprede det ulovlige materiale.

-

Odense Politi kom på sporet af sagen efter et tip fra politiet i udlandet. Politiet fik lokaliseret computeren, og mandens hjem og computer blev ransaget.

Torsdag blev manden idømt en bøde på 3000 kroner for at besidde det børnefotografiske materiale. Den 34-årige mand erkendte at have brugt en hotmail adresse, men politiet kunne ikke bevise, at det var ham, der havde sendt billederne, og derfor blev manden frikendt for at have udbredt det ulovlige materiale.

Odense Politi vil nu overveje om dommen skal ankes.

Oversigt

    Oversigt