Fuld buschauffør anmeldt af passagerer

To bus-passagerer reagerede hurtigt, da de torsdag kørte i en noget slingrende bus mellem Odense og Svendborg. De ringede til politiet og kort efter kunne de få bekræftet deres mistanke: Chaufføren var fuld.

-

To bus-passagerer reagerede hurtigt, da de torsdag kørte i en noget slingrende bus mellem Odense og Svendborg. De ringede til politiet og kort efter kunne de få bekræftet deres mistanke: Chaufføren var fuld. Det skriver Fyens Stiftstidende fredag.


Chaufføren blev modtaget og anholdt af politiet da han nåede til Svendborg, her blev han bedt om at puste i et alkometer. Det viste, at chaufføren var tydeligt påvirket af alkohol, så han blev straks anholdt og fik kort efter taget en blodprøve på sygehuset i Svendborg.


Der går nu 14 dage inden resultatet af blodprøven er klar, og inden at man nøjagtig kan konstatere hvad promillen var.
Men chaufføren har selv erkendt, at han har drukket.

Oversigt

    Oversigt