Fup eller fakta: Er det landbrugets skyld, at havet forfalder? Forskere svarer på otte myter om iltsvind i havet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Der findes mange meninger om, hvorfor havmiljøet har det dårligere end nogensinde før - og har det overhovedet det? TV 2 Fyn har forsøgt at blive klogere på, hvad videnskaben egentlig ved.
Det kan være en betændt sag at begynde at tale om havmiljøet her i landet.
For nyligt kunne TV 2 Fyn vise billeder fra under havoverfladen i vandet uden for Langeland, hvor fedtemøget nogle steder rejser sig i to-tre meter høje søjler fra bunden.
Fedtemøget er en hurtigvoksende alge, der dukker op, når vandet bliver for næringsholdigt.
Hen mod efteråret dør algen igen, og lægger sig som et tæppe på havbunden. Det rådner og kræver dermed den sidste ilt, der er tilbage i på bunden - med den konsekvens at dyr og øvrige planter ikke kan leve der.
Herfra opstår iltsvind, som en rapport fra Aarhus Universitet sidste år kunne fastslå var værre end nogensinde.
Vilde billeder under overfladen: Klistret fedtemøg forvandler havet til livløs ørken
Det står skidt til i de danske farvande - rigtig skidt. Det gælder ikke mindst flere steder i det sydfynske øhav, hvor fedtemøget fylder store dele af havbunden og slår al liv ihjel.
Han trækker traileren med båden ud af den grønne stållade. Vi befinder os på Langeland lidt uden for Rudkøbing og skal ud at se, hvordan havbunden egentlig har det.
Uden at afsløre det hele kan denne reporter fortælle, at det er et slemt syn, der venter. Det kommer vi tilbage til.
Det er Nicolai Ilcus, der har båden. En lille jolle, han har bygget om så han kan fiske. Han har i de seneste tyve år brugt havet omkring Sydfyn til sin egen fornøjelse med dykning, fiskeri, tursejlads og undervandsjagt og som en del af sin virksomhed, hvor har han tilbudt samme oplevelser til turister i massevis. Men det er ved at slutte.
Nicolai Ilcus er uddannet adventure travel guide, han elsker havet og lever derfor af det, men det dør for øjnene af ham.
Båden smider vi i vandet henne i havnen i Rudkøbing. Det går som en leg, for Nicolai har gjort det hundredvis af gange før, så det kan nærmest foregå med lukkede øjne. Turen går sydpå, vi skal ind i Lindelse Nor.
Politisk redningskranse
At havmiljøet i det sydfynske øhav og mange andre steder i landet ikke har det godt, er ingen nyhed. Forsiderne på adskillige danske medier, nationale som regionale flyder over med fedtemøgs-historier. Det er noget forskerne har vidst i mange, mange år og ikke mindst påpeget.
Fedtemøget er en hurtigvoksende alge, som dukker op når vandet bliver for næringsholdigt. Særligt i varmere vand har algen gode vilkår til at vokse sig stor og dukker oftest op i fjorde og vige først. Hen mod efteråret dør algen igen, og lægger sig som et tæppe på havbunden. Det rådner og kræver dermed den sidste ilt, der er tilbage i på bunden - med den konsekvens at dyr og øvrige planter ikke kan leve der. Herfra opstår iltsvind, som en rapport fra Aarhus Universitet sidste år kunne fastslå var værre end nogensinde.
Årsagerne til en stigende mængde fedtemøg har været diskuteret vidt og bredt, men mange pile har peget på industrien- og landbrugsindustriens udledning af kvælstof til havene.
Tidligere på ugen blev der landet en trepartsaftale mellem landbruget, fødevareorganisationer, industrien og regeringen. I aftalen indgår blandt andet en arealfond, hvor 40 til 50 milliarder kroner skal være med til at sikre de danske fjorde og havmiljøet heri. Derudover skal store arealer af nuværende landbrugsjord omlægges til skov flere steder – således skal det ende med 250.000 hektar ny skov.
Derudover præsenterede Miljøministeriet torsdag en ny havnaturfond på 500 millioner kroner, der skal gå til genopretning af den danske havnatur - blandt andet med fokus på stenrev i Storebælt.
Men Nicolai Ilcus er skeptisk.
- Det er jo aftaler, hvor det ikke fremgår, hvordan man vil sikre at 36 millioner svin kommer til at skide eller tisse mindre. Gyllen ender stadig på markerne, og i mange tilfælde ude i havet, siger han og peger ned på vandoverfladen.
Båden er nu lagt for anker inde i Lindelse Nor, og det er ikke til at tage fejl af, hvad problemet er. Lindelse Nor er et område med flere små halvøer, og et indhak i den vestlige side af Langeland. Utroligt smukt på overfladen, men under den - ekstremt udfordret.
- Jeg oplever det, jeg vil kalde et kollaps. Fiskene som jeg har oplevet gennem mit arbejde i de sidste tyve år, er nærmest væk. Du kan ikke fange en torsk, og de skrubber og rødspætter, du kunne støde på, er så tynde, at de ikke er sig selv værdige. Jeg er dybt, dybt bekymret for fremtiden i det her vand, siger Nicolai Ilcus.
Bekymret for turismen
Ombord på den lille jolle er ærgrelsen stor og Nicolai Ilcus er faktisk mere eller mindre chokeret over hvad han ser, da vi sejler ind i noret.
På 2-3 meter vand i indgangen af det, opdager han, at søjler af fedtemøg står op fra bunden.
- Jeg troede sgu det var en grund, jeg ikke kendte til, der var her. Men det er simpelthen tårne af fedtemøg, siger han, ryster på hovedet og tilføjer.
- Det er jo helt, helt galt det her.
Og det er langt fra det eneste sted. I Lillebælt på den anden side af Fyn forlyder det også, at fedtemøget vokser og flyder i en mængde, det ikke er set så tidligt på sommeren før. Inde i Svendborg Sund er fedtemøget også set hænge på blæretang og ålegræs. Noget som flere virksomhedsdrivende ifølge DR frygter vil påvirke deres forretning.
Og det samme ved Nicolai Ilcus.
- Når jeg har turister med ud at sejle, så kan de jo se med al tydelighed, at den er gal. Jeg var faktisk på otte forskellige øer i løbet af weekenden, og jeg kunne ikke finde en fisk nogle steder. Der er stort set fedtemøg på al tang i hele øhavet, fortæller han.
Samtidig understreger han, at det ikke bliver bedre for turismen og dermed hans virksomhed, når han fortæller om det.
- Det skræmmer jo folk væk, det ved jeg godt. Men jeg er nødt til at sige tingene som de er, siger han.
Hos VisitFyn fortæller direktør Tue Kempf til TV 2 Fyn, at det er med en vis bekymring, at man ser udbredelsen af fedtemøg.
- Vi er naturligvis rigtig ærgerlige over, at der observeres mere fedtemøg end normalt ved kysterne, og det vækker bekymring, da kysterne er en vigtig del af det, turisterne kommer til Fyn og Øerne for at opleve. Heldigvis har vi rigtig meget kyststrækning, og det er ikke alle steder, der er lige påvirket, lyder det i et skriftligt svar.
Tue Kempf siger videre, at man glæder sig over tiltagene i den netop indgåede trepartsaftale, der, ifølge ham, kan være med til at sikre et bedre havmiljø i fremtiden.
Majsmarker og gylle
TV 2 Fyn tager kontakt til professor i Marin Biodiversitet ved Aarhus Universitet, Stiig Markager, dagen efter sejlturen i havet omkring Langeland.
Stiig Markager ved om nogen, hvordan livet under vand har udviklet i de seneste år og det er næsten muligt at høre ham ryste på hovedet, da jeg fortæller ham om de billeder og videoer, jeg har optaget under overfladen.
- Det er gylle, der er årsagen til det her. Meget høje koncentrationer af næringsstoffer, der er blevet udledt til havmiljøet igennem mange år, siger han, da jeg spørger om ham om årsagen til, at vi ser denne voldsomme opblomstring af fedtemøget.
Han fortæller derudover, at det som også har skubbet kraftigt til væksten af algerne er at man tilbage i 1990'erne fandt ud af at majs er en ekstremt effektiv plante til fodring af særligt køer. Desværre er det også en plante, der udleder dobbelt så meget kvælstof som almindelige kornsorter og eksempelvis græs.
Og netop det sydfynske øhav, og jordene omkring det, har helt optimale forhold til dyrkning af majs.
- Majs tåler ikke frost, og derfor er det særligt godt at dyrke den på Sydfyn og ved havet omkring Sydfyn, da der her ofte ikke er nattefrost i forårsmånederne fordi havet opvarmer mere end andre steder, siger han.
Derfor er Stiig Markager også overbevist om, at de sidste godt 35 års dyrkning af majs, og væksten i dyrehold og dermed gylle, spiller en hovedrolle, særligt i det fynske. For Stiig Markager er løsningen dog egentlig simpel.
- Der er kun en ting at gøre ved det, og det er reducere vores landbrugsdrift. Vi skal trække os tilbage fra vandkanten så at sige.
Tilbage på land
Tilbage i den lille jolle i vandet omkring Langeland sætter Nicolai Ilcus nu igen skruen i bassinet. Han har flere gange påpeget sin bekymring for om skruen på motoren bliver helt filtret ind i fedtemøget, så den ikke kan trække kølevand ind.
Vi sejler ud af noret ved Lindelse igen, men når ikke helt ud før han får en ide.
- Lad os lige tage par kast med fiskestangen her. Det kunne sgu være fedt lige at nuppe en havørred inden, vi sejler ind igen, siger han.
Det er dog ikke ligefrem opløftende at kigge ned under jollen, i det vand, vi befinder os på. Også her, hvor der er 2-4 meter dybt er det tydeligt at se. Bunden ligner et uldent vattæppe, det er ikke til at se en sandplet eller de sten med blæretang omkring sig, som Nicolai Ilcus ellers ved befinder sig under dynen.
Og efter 20 minutters fiskeri siger han da også:
- Der virker sgu rimelig dødt her, desværre. Jeg har ellers fanget nogle flotte fisk lige præcis her tidligere.
Nicolai Ilcus tænder igen motoren og sætter kursen mod havnen i Rudkøbing. Mens vi drøner hen over vandet på turen tilbage er der egentlig kun lyden af motoren og udsigten over vandet og Langeland.
Det er et flot landskab over vandet, men en anden historie under.
Årsagerne til en stigende mængde fedtemøg har været diskuteret vidt og bredt, men mange pile har peget på industrien- og landbrugsindustriens udledning af kvælstof til havene.
På den ene side er der nogen, der mener at kunne bevise, at det er landbrugets skyld - at det udleder alt for meget kvælstof fra produktionen af foder til dyr.
På den anden side er der dem, der mener at vide, at det ikke er landbrugets skyld, men derimod overløb af spildevand fra kloakkerne – særligt i de større byer, udenlandske udledninger og anden industri, som hovedsageligt tilfører havet for meget næring og dermed iltsvind på sigt.
Men nu trækker vi lige luft ind, tager de oftest brugte udsagn om havmiljøet og spørger nogle, der rent faktisk ved, hvad der er op og ned - med baggrund i videnskaben!
TV 2 Fyn har spurgt tre forskere om deres viden om havmiljøet og dets udvikling. Jørgen E. Olesen, professor i Agroøkologi ved Aarhus Universitet, Karen Timmermann, professor ved DTU Aqua og Mogens Flindt, professor ved SDU i Økologi.
Vi tester otte udsagn, som vi har sat sammen ud fra hundredevis af kommentarer fra brugere på TV 2 Fyns Facebokside.
Otte udsagn om havmiljøet
Det er landbruget i Danmark, der udleder størstedelen af de næringsstoffer, der ender ude i hav, vandløb og søer og bidrager til algevækst og iltsvind.
Jørgen E. Olesen: - Det afhænger af hvorhenne. Det kystnære farvand er påvirket af dansk landbrug. Men jo længere vi kommer væk, så begynder det at blive både landbruget, byer og også andre lande rundt omkring os.
Karen Timmermann: - Dette er korrekt. På landsplan kommer ca 70% af kvælstofudledningen til kystvande fra landbruget. Der er kun få havområder (fx Øresund), hvor udledninger fra renseanlæg dominerer over udledningen fra landbruget. Næringsstoffer og særligt kvælstof bidrager til algevækst og iltsvind.
Mogens Flindt: - Det kan jeg jo nøjes med at svare ja til. Det er slået fast i rigtigt mange rapporter, blandt andet i Vejle Fjord og Odense Fjord. 60-70 procent af udledningerne på kvælstofsiden kommer fra agerlandet.
Det er overløb fra kloakker med spildevand og regnvand, der tilfører størstedelen af de næringsstoffer, som giver algevækst og iltsvind.
Jørgen E. Olesen: - Nej det er nok ikke korrekt – det kan være tilfældet lokale steder, men generelt nej.
Karen Timmermann: Ikke korrekt udsagn: På landsplan udgør overløb omkring 1% af den totale kvælstofudledning til havet. Overløb kommer når det regner rigtigt meget, og det består af store vandmængder med en meget lav koncentration af næringsstoffer. Igen, kan overløb i nogle vandområder, fx Øresund, betyde relativt mere end i andre vandområder.
Mogens Flindt: Nej, det er det ikke.
Størstedelen af næringsstofferne, der bidrager til algevækst og iltsvind kommer fra udenlandske udledninger og kommer hertil med havstrømme.
Jørgen E. Olesen: - Det er heller ikke rigtigt, men det er tilfældet nogle steder. Eksempelvis ved Bornholm er en høj mængde af næringsstoffer ikke udledt af Bornholm alene. Ligeledes ved vores sydlige farvande – i blandt andet det Sydfynske Øhav – kan der godt være en påvirkning fra Tyskland og Polen.
Karen Timmermann: - Dette er korrekt for enkelte vandområder, som for eksempel Flensborg fjord, som modtager næringsstoffer fra tyske kilder. Vand fra Østersøen og Nordsøen transporteres gennem de danske farvande og påvirker miljøtilstanden i de mere åbne vandområder. Men generelt er næringsstofkoncentrationen lav i Østersøvand i forhold til danske kilder og derfor ser man at for eksempel yderfjorde, som er mere påvirkede af for eksempel Østersø eller Nordsøvand, har bedre miljøtilstand end inderfjordene. I en del vandområder kan den gode økologiske tilstand kun opnås, hvis andre lande også reducerer deres næringsstofudledninger.
Mogens Flindt: Hold nu op, den hører vi også tit. Kvælstofkoncentrationerne er meget meget højere inde i fjordene end på åbent vand. Det indikerer at kilderne er inde i fjordene mere end de er på den ydre rand af dem.
Forskere er købt og betalt til at komme med de resultater, dem der betaler, ønsker at høre.
Jørgen E. Olesen: - Det er utilstedeligt, en ren sviner. Selvfølgelig er det ikke sådan – tyv tænker hver mand stjæler.
Karen Timmermann: - Forskere kan søge forskningsmidler til eller betales for at lave bestemte undersøgelser/analyser og arbejde indenfor bestemte emner, men ikke til at fremkomme med et bestemt resultat. Man kan givetvis finde forskere som bryder med principper for god forskningspraksis, men jeg har ikke kendskab til det.
Mogens Flindt: - Ja det er ikke rart at høre på. Det er jo ikke sådan, vi arbejder. Men ja der har da været enkeltstående tilfælde koblet til visse områder, hvor der har været problemer med armslængden. Vi modtager fondsbevillinger, men fondene har jo ikke nogen indblanding i vores forskning.
Det danske – og dermed fynske havmiljø – står overfor et totalt kollaps på grund af iltsvind og kvælstof?
Jørgen E. Olesen: - Hvad betyder totalt kollaps? Det er en ekstremt kritisk tilstand vores havmiljø har, men om det er et kollaps, det ved jeg ikke.
Karen Timmermann: - Delvis korrekt. Mange danske havområder rammes af iltsvind og tendensen ser ud til at være stigende. Højere stående dyr kan ikke overleve uden ilt, så hvis iltsvind bliver for omfattende og langvarigt kan livet ikke eksistere, hvilket kan betegnes som kollaps.
Mogens Flindt: - Det er økosystemerne, der får for meget næring. Fyn er et agerland, og der er meget afstrømning. Så det er en blanding af for meget næring, iltsvind og ødelagte fødekæder der påvirker økosystemerne.
Det er bundtrawl-fiskeri, der har ødelagt havbunden og dermed dyrelivet i de fynske og danske farvande.
Jørgen E. Olesen: - 6. Det er en kombination. Der er ingen tvivl om at der er ødelæggelse på grund af bundtrawl og stenfiskeri. Så det er en kombination, vi har gjort mange ting forkert.
Karen Timmermann: - ikke besvaret.
Mogens Flindt: - Man må være lidt mere nuanceret. Bundtrawl foregår på større dybder og i et mere afgrænset område. Men det er klart, at trawling har gjort indvirkning på havbundens tilstand sammen med de tidligere nævnte faktorer.
Iltsvind og fedtemøg og stor udledning af næringsstoffer til havet er slet ikke nyt. Faktisk er problemerne blevet meget mindre i de seneste år.
Jørgen E. Olesen: - Det er ikke blevet bedre. Det kan godt være, at der udledes mindre næring til havet end i midten af 1990’erne, men nu har vi så også klimaforandringer. Selv om vi synes vi har gjort meget på landbrug- og spildevandsområdet, så har det langt fra været nok.
Karen Timmerman: - Næringsstofudledningerne i 1980’erne var meget højere end de er i dag, men i start 90’erne blev for eksempel spildevandshåndtering og landbrugspraksis forbedret, så næringsstofudledningerne (både kvælstof, men især fosfor) faldt signifikant. I de seneste 10-15 år er der stort set ikke sket ændringer i næringsstofudledningerne. Iltsvindsudbredelsen har været værre, fx fik vi det største iltsvind i 2002, men i de senere år har iltsvindstendensen været stigende.
Mogens Flindt: - Vi gennemførte den største reduktion på kvælstof i 1990'erne - før det var der oceaner af skidtalger - fedtmøg er en slægt af det. Der var meget større forekomster tidligere. Miljøforholdene i de ydre dele af fjordene er blevet bedre.
Klimaforandringerne er medvirkende årsag til væksten af alger – vandet er varmere, og der har længe været udledt store mænge næring – kombinationen er giftig for havet.
Jørgen E. Olesen: - Klimaforandringerne skubber på at aktivere det, der findes i havet i forvejen. Mere regn betyder mere afvaskning af gødning til havet og højere vandtemperaturer giver de næringsstoffer der er i vandet rigtig gode vilkår for vækst.
Karen Timmermann: - Korrekt. Der er meget der tyder på at klimaforandringer i form af stigende havtemperatur samt ændrede vind- og nedbørsmønstre forstærker problemerne med næringsstoffer i havet. Og det er velkendt, at alene stigende vandtemperaturer vil øge risiko for iltsvind, både fordi varmere havvand kan indeholde mindre opløst ilt, men også fordi nedbrydningsprocesser vil forløbe hurtigere når vandet er varmt og det vil øge iltforbruget i bundvandet.
Mogens Flindt: - Ingen tvivl om, at øget temperatur laver en hurtigere "turn over" på næringssaltene. Når de salte så bliver bundet i plankton eller fedtemøg, så bliver det hurtigere til at vokse.
Til formiddag er der chance for sol - her er tirsdagens vejr
Dagen starter skyet, men henad formiddagen kan solen bryde gennem skydækket.
Det holder tørt, og temperaturerne vil befinde sig på mellem tre og seks grader, og vinden vil være svag fra sydvest, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat daler temperaturerne med en enkelt eller to grader. Vinden vender og bliver let fra nordøst, og når det sker, vil der være en risiko for regn enkelte steder.
Det tog et kvarter at overtage landmands jord - nu skal hele landet kopiere Assens-model
Landmand Niels Christian Hansen har afgivet landbrugsjord for at give plads til mere natur.
Før var omkring ti hektar af hans jord ved Strandby Bæk ved Haarby dyrket intensivt med afgrøder som kartofler og løg. Nu er det et vildtvoksende og delvist oversvømmet engområde med græssende køer og naturstier med offentlig adgang.
Beslutningen om at tage jord ud af produktion har ifølge Niels Christian Hansen været en nem og hurtig beslutning, uden hverken ballade eller bureaukratisk bøvl:
- Der er ikke kommet nogen og sagt: Nu skal I det her, og nu tager vi jeres jord, hvad enten I vil det eller ej. I stedet har vi taget en snak om, hvordan vi kan se os selv i det, siger Niels Christian Hansen.
Aftalen om omlægning af Niels Christian Hansens jord er kommet i stand i en en slags lokal grøn trepart, forhandlet på plads over en kop kaffe med Assens Kommune og repræsentanter fra Landbrugsstyrelsen.
- Vi satte os ned, og det tog ikke mere end et kvarter eller en halv time, så var vi enige om, hvordan vi skulle gøre det, fortæller Niels Christian Hansen.
Omlægningen giver en årlig CO2-reduktion på 183 tons og reducerer samtidig udledningen af kvælstof til Helnæs-bugten, som Strandby Bæk har udløb til.
Inddragelse og dialog
Udover kaffe består opskriften på en hurtig og nem omlægning til natur af følgende ingredienser: Tidlig inddragelse og ligeværdig dialog.
- Det er nødvendigt med en pragmatisk tilgang. Vores oplevelse er, at vi med vores model får en bred tilslutning, hvilket højner muligheden for at gennemføre store og komplekse naturprojekter, siger Jannik Seslef, projektleder og naturmedarbejder i Assens Kommune.
Opskriften kaldes for Assens-modellen og vækker opsigt i brede kredse. Ikke mindst har man i Ministeriet for Grøn Trepart fået øje på den særlige fynske opskrift.
- Det, de har vist er, at ved at starte med at inddrage folk og drikke kaffe, inden man laver projektet, kan det faktisk lykkes, og det kan også lykkes hurtigere, end man ellers har kunnet, siger Jeppe Bruus (S), minister for grøn trepart.
DN: Bør være model for hele landet
Ifølge den netop indgåede grønne trepartsaftale skal der på landsplan tages mindst 400.000 hektar landbrugsjord ud af produktion. Med Assens-modellen og dialog-kaffe har man i Assens Kommune gennemført eller indgået aftale om omlægning af 2.300 hektar landbrugsjord, mens flere andre kommuner ikke for alvor har fået taget hul på opgaven endnu.
Den fynske natur-opskrift bør opskaleres og være model for hele landet, mener Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
- Kernen i den grønne trepartsaftale er, at den skal ud og fungere lokalt. Assens-modellen er en kæmpe inspiration, fordi den viser, at tingene kan vokse frem nedefra. Det kan give troen på, at den grønne trepartsaftale rent faktisk bliver til virkelighed, siger Maria Reumert Gjerding.
Bekymrede unge frygter Tinderbox-aflysning: - Megatrist
- Det ville være megatrist.
Sådan siger 23-årige Amalie Huus, der har været på Tinderbox flere gange, om udsigten til, at musikfestivalen risikerer at lukke.
Det er Michael Nielsen, som er formand for Dyrskuepladsens Naboer, der som privatperson vil have undersøgt, om festivalen i Odense er lovlig.
- Det synes jeg ikke er særligt fedt. Jeg har været til Tinderbox i rigtig mange år, og jeg vil rigtig gerne med næste år, siger 23-årige Sophie Jespersen, der studerer på UCL.
- Det vil ødelægge noget af sommeren. Det er et af de store højdepunkter, siger Michella Chanel Bøg Skovsager, der går i 2. g på Tietgenskolen i Odense.
Spørgsmålet er, om naboerne til Tusindårsskoven kan få medhold i deres klagesager.
Ulovlige kæmpekoncerter
Det er fortsat uvist.
Men Dyrskuepladsens Naboer har netop fået medhold i en klagesag, der har resulteret i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen har været ulovlige.
Efter ulovlige koncerter: Nu vil nabo også lukke Tinderbox - koste hvad det koste vil
Michael Nielsen fra Dyrskuepladsens Naboers bestyrelse vil have lukket Odense-festivalen Tinderbox.
Dyrskuepladsens Naboer er den forening, der netop har fået medhold i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været ulovlige.
Michael Nielsen bor tæt på Tusindårsskoven, hvor festivalen er blevet holdt i en årrække. Ifølge ham har han klaget om gener fra festivalen flere gange, men lige lidt har det hjulpet, siger han.
- Kommunen tager ikke vores klager alvorligt, for der sker ingen ændringer. De ignorerer alle klager. Det tvinger os ud i, at så må tingene ophøre.
Michael Nielsen har endnu ikke vendt sagen med Dyrskuepladsens Naboers øvrige bestyrelse, men slår fast, at hvis foreningen ikke vil være med, så klager han selv over Odense Kommune.
Koste hvad det koste vil
Michael Nielsen mener, at borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i en artikel i Fyens Stiftstidende har indrømmet, at Odense Kommune ikke har de korrekte tilladelser til at lade Tinderbox blive afholdt i Tusindårsskoven på lovlig vis.
Det har givet ham blod på tanden.
- Vi skal have stoppet de ulovligheder nu. Danmarks lov gælder også for Peter Rahbæk Juel, og det skal han lære. Hvis ikke på den nemme måde, så på den hårde måde, siger bestyrelsesmedlemmet.
Dyrskuepladsens Naboer har oplyst, at foreningen har brugt omkring 600.000 kroner på klagesagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
Det er et beløb, Michael Nielsen er parat til at ofre igen.
- Koster det 600.000 kroner, så koster det 600.000 kroner. Jeg har ikke tillid til Odense Kommunes juridiske afdelingen mere.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Peter Rahbæk Juel.
Nu vil Michael Nielsen have undersøgt, om også Tinderbox i Tusindårsskoven har været afholdt på et ulovligt grundlag.
Ifølge borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er kommunen i gang med at ændre plangrundlaget, i håb om at Tinderbox og kæmpekoncerter på Dyrskuepladsen kan fortsætte i fremtiden.
Unge studerende: Det er ikke fair
TV 2 Fyn har spurgt en række odenseanere, hvad de siger til, at der er en risiko for, at det kan være slut med Tinderbox i Tusindårsskoven, som tiltrækker 50.000 gæster i juni.
Alle er enige om, at Tinderbox er kommet for at blive.
- Det er ikke fair, at det skal gå ud over så mange mennesker. Der er flere, der tager til Tinderbox, end der er naboer, det går ud over, men jeg kan godt se, det ikke er sjovt for naboerne, at det skal larme så meget, siger Nikolai Valentin, der går på Tietgenskolen i Odense.
En underskriftindsamling er blevet startet i håb om at bevare koncerter på Dyrskuepladsen og i Tusindårsskoven. Indtil videre har over 4.200 mennesker skrevet under.
Netop blandt de unge er der stor ærgrelse over, hvad en sommer uden Tinderbox vil betyde som odenseaner.
- Der er meget samvær i at tage til koncerterne. Der ligger meget i forfesterne og det at ses med efterskoleveninder og venner, man ikke har set i lang tid. Dem møder man derude, siger Clara Mortensen, der går i 2. g på Tietgenskolen.
Er du bekymret for din Tinderbox-billet?
- Ja. Jeg har brugt så mange penge på den. Det er ærgerligt. Vi er mange unge, der samles samme sted, siger Katrine Amalie Kaufmann, der også går i 2. g.
Lukning af Tinderbox bliver over borgmesterens "politiske lig": - Det er en iskold vendetta
Odense Kommunes borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er ikke tilfreds med den udvikling, sagerne omkring Odenses største koncerter lige nu tager.
I sidste uge gav Planklagenævnet foreningen Dyrskuepladsens Naboer medhold i, at store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været afholdt ulovligt.
Problemet er, at områderne ikke har haft de rigtige lokalplaner.
Lørdag udtaler et af naboforeningens bestyrelsesmedlemmer, at han også vil have lukket Tinderbox.
- Det bliver over mit politiske lig, det der, siger Peter Rahbæk Juel.
Pengestærke mænd og stjerneadvokat
Michael Nielsen siger i dag til TV 2 Fyn, at han ikke har vendt klagesagen omkring Tinderbox med resten af bestyrelsen. Hvis ikke de vil være med på den, er han dog klar til at køre sagen selv.
Også hvis det kommer til at koste 600.000 kroner ligesom sagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
- Det tegner til, at der er et lille mindretal med nogle pengestærke mænd og en københavnsk stjerneadvokat i ryggen, der lige nu kører en iskold vendetta, siger borgmesteren.
Borgmesteren medgiver, at alle er i deres gode ret til at klage.
- Men lykkes det her, vil det have store konsekvenser for den by, vi er.
Usikkerhed om lovbrud
Peter Rahbæk Juel oplyser, at By- og Kulturforvaltningen i kommunen har været i gang med lokalplans-arbejdet omkring Tusindårsskoven i flere måneder.
Kan du som borgmester og I som Kommune garantere, at der ikke er begået nogen lovbrud?
- Vi arbejder lige nu benhårdt på at få lavet et plangrundlag, som Planklagenævnet siger, og det er jeg fuld af tro på godt kan lade sig gøre. Sådan så Tinderbox, de store koncerter og Bondestuen også kan få lov til at blive afviklet. Det er i hvert fald min ambition.
Borgmesteren bliver bedt om at give et ja/nej-svar til spørgsmålet om, hvorvidt festivalen i Tusindårsskoven har været afholdt lovligt. Det giver han ikke.
Tinderbox har ikke ønsket at kommentere festivalens fremtid.
TV 2 Fyn har spurgt Tinderbox, om det kan mærkes på billetsalget, at en nabo til festivalen vil have den lukket. Det har Tinderbox ikke ønsket at svare på.
- Jeg har længe råbt for døve ører, siger borgmester om trussel
Vandet stiger langs kyster og i havne, og i fremtiden bliver det et problem for boligejere, erhvervsdrivende og andre rundt om i det fynske. Det slår adskillige rapporter fast.
Det gælder også i Kerteminde. En rapport fra SDU, DTU og Navigating 360 viser, at 40 procent af boligerne af byen risikerer oversvømmelse i år 2071 til 2100 i tilfælde af en 100-årshændelse.
Derfor var flere fynskvalgte folketingsmedlemmer mandag inviteret til byvandring i Kerteminde sammen med borgmester Kasper Ejsing Olesen (S).
Han står bag invitationen sammen med folketingsmedlem Lasse Haugaard Pedersen. Begge vil sætte spot på de udfordringer, byen står overfor i forbindelse med kystsikring i fremtiden.
Blandt andet spænder lovgivning og finansiering ben for projekterne.
- Jeg synes længe, jeg har råbt for døve ører, siger borgmester Kasper Ejsing Olesen og tilføjer:
- Vi skal have mulighed for at rykke klimatilpasningen ud af vores anlægsbudget. Det er det vigtigste.
Udfordringer skal fjernes
Kommunerne er styret af, hvor mange penge de må bruge om året på anlæg - det der kaldes anlægsloftet - og det ønsker Kasper Ejsing Olesen ophævet i kystsikring-sammenhæng, så der er mulighed for, at kommunen selv kan begynde at kystsikre.
- Jeg havde da gerne set, at der var tilskud med, men vi vil gerne have låneadgang fra staten, selvom jeg da gerne havde set, at den betalte det hele. Men det handler om at være realistisk.
Lasse Haugaard Pedersen (S) glæder sig over, at hans folketingskollegaer kom med på tur i Kerteminde mandag.
- Jeg synes, at der er gode budskaber fra Kerteminde, som vi kan tage med videre, siger han.
Det samme mener Lars Christian Lilleholt (V).
- Vi står i en situation, hvor mange steder i Danmark vil opleve enorme konsekvenser, hvis ikke vi investerer. Så det her er et område, hvor vi kommer til at investere massivt i de kommende år.
Samtidig er han enig i, at det skal være nemmere at finde pengene og få lov at bruge dem.
- Er der ting, der ikke fungerer, og steder, hvor vi kan gøre det bedre i forhold til at fjerne de forhindringer, der gør at man ikke kan finansiere klimatilpasnings-projekter, så skal vi se på det, siger Lars Christian Lilleholt.
Hvornår kystsikringen i Kerteminde kan begynde, vides endnu ikke.
Han tordnede mod Tinderbox - nu trækker Michael Nielsen sig efter "umenneskelig" behandling
Han vil ikke direkte have lukket Tinderbox, præciserer Michael Nielsen, men i stedet insisterer han på, at “loven skal overholdes, og kan det ikke lade sig gøre, kan festivalen jo naturligvis ikke fortsætte”.
Ikke alle har dog taget lige godt imod Michael Nielsens kamp mod den ultrapopulære festival.
- Det har været en hård og umenneskelig weekend for mig og min familie grundet alle disse misforståelser og efterfølgende repressalier på diverse sociale medier, siger han til TV 2 Fyn og tilføjer, at han i dag “har besluttet at overlade udtalelser vedrørende Tinderbox og Tusindsårskoven til andre interesserede kræfter”.
Inviteret til dialogmøde
Debatten har kørt på højtryk, siden det lørdag kom frem, at foreningen Dyrskuepladsens Naboer - som Michael Nielsen er en del af - med en “københavnsk stjerneadvokat i ryggen” vil stoppe for afviklingen af store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen - ligesom Michael Nielsen altså vil have gået lovgrundlaget for afholdelsen af Tinderbox efter i sømmene.
Det har nu ledt til, at borgmester i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel, og rådmand for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, Søren Windell, har inviteret foreningen til et såkaldt dialogmøde torsdag eftermiddag.
Men hvis foreningens medlemmer tror, at der kan rykkes ved politikernes ståsted, tager de fejl, slår rådmanden fast.
- Vi viger ikke fra kravet om koncerter på Dyrskuepladsen, Bondestuen, og at vi beholder Tinderbox i fremtiden, selvom der er nogle, der ønsker dem lukket, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Michael Nielsen påpeger, at han udelukkende har udtalt sig som privatperson.
Hård koncert-debat kom bag på borgmester - nu tager sagen en drejning
Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel, og rådmand for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, Søren Windell, inviterer nu bestyrelsen for foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde, hvor parterne skal se, om de kan nå til enighed.
Invitationen kommer i kølvandet på den seneste tids virak om, at foreningen med en "københavnsk stjerneadvokat i ryggen” vil stoppe for afviklingen af store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen - lige som nabo til ultrapopulære Tinderbox Michael Nielsen insisterer på, at "loven skal overholdes, og kan det ikke lade sig gøre, kan festivalen naturligvis ikke fortsætte".
Peter Rahbæk Juel til at udtalte lørdag, at det bliver over hans "politiske lig”.
Viger ikke en tomme
Men selvom fronterne har været trukket skarpt op, håber borgmesteren på, at parterne kan finde hinanden på mødet.
- Jeg må indrømme, at det kom bag på mig, hvor højt bølgerne er gået den sidste uges tid. Jeg har i virkeligheden en interesse i, at vi får fundet en solid planløsning, en juridisk løsning og et stabilt grundlag under koncerter på Tinderbox, Dyrskuepladsen og Bondestuen, siger Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn.
Rådmand Søren Windell stemmer i. Selvom der i invitation lægges op til, at alle aktører skal høres, slår rådmanden fast, at der fra politisk side bliver holdt fast i, at koncerterne skal afvikles.
- Jeg synes, at vi er nået til et punkt, hvor det næsten er blevet uforsoligt, og nu rækker vi hånden frem. Vi viger ikke fra kravet om koncerter på Dyrskuepladsen, Bondestuen, og at vi beholder Tinderbox i fremtiden, selvom der er nogle, der ønsker dem lukket, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Dialogmødet er planlagt torsdag eftermiddag.
Ny liste overrasker ikke - men i 2030 er Vollsmose ikke længere et parallelsamfund
Vollsmose har siden 2018 været på Regeringens liste over parallelsamfund.
- Det er det mest udsatte boligområde, vi har i Danmark, fortæller direktør i Fremtidens Vollsmose, Tove Skrumsager Frederiksen.
Derfor var der heller ingen overraskelser på den netop offentliggjorte parallelsamfundsliste.
- Nej, det er der ikke. Det er altid spændende, hvem der ryger ud, men den har ikke overrasket mig. Det ser forventeligt ud, siger direktøren.
Planen med at omdanne Vollsmose går med andre ord efter planen.
- Vi kan se, at det går i den rigtige retning. Det må tage tid. Det skal det gøre. Lovgivningen siger, at hele omdannelsen skal være færdig i 2030, fortæller Tove Skrumsager Frederiksen.
Hamas-agent hentede nedgravet pistol i Nyborg - dét skulle den bruges til
Fredag kunne TV 2 Fyn afsløre, at den propalæstinensiske terrororganisation Hamas har haft et våbenlager nær Nyborg indtil for omtrent to år siden.
Fire personer sidder varetægtsfængslet i Tyskland, anklaget for at arbejde som udenlandske Hamas-operatører og have varetaget mindst tre våbenlagre i Europa - herunder det nedgravede lager nær Nyborg.
De tiltalte er henholdsvis to libanesere, en egypter og en hollænder.
Men hvordan et af våbenlagrene endte i Nyborg, har forbundsanklageren i Tyskland ikke gjort os klogere på.
Professor Olivier Schmitt fra Syddansk Universitets Center for krigsforskning vurderer, det er sandsynligt, at lokale sympatisører havde en finger med i spillet.
Kendt strategi
Ifølge Olivier Schmitt opererer Hamas på et lille geografisk område i Gaza, som har været under minutiøs overvågning af Israel i en årrække.
Derfor giver det for Hamas mening at sprede sin risiko ved at opbevare våben og ammunition på hemmelige lokaliteter i udlandet.
- Det er en del af en bredere Hamas-strategi at aktivere folk, som sympatiserer med dem i udlandet. Folkene er normalt ikke interesserede i at udføre terrorangreb på egen hånd. De hjælper typisk med at organisere praktikken rundt om det - eksempelvis ved at transportere eller opbevare våben.
Han understreger, at han ikke har særlig indsigt i netop sagen fra Nyborg, som dansk politi opretholder vandtætte skodder omkring. Derfor udtaler han sig på et mere overordnet niveau omkring Hamas strategier i udlandet.
Det er dog en opsigtsvækkende udvikling, at flere af disse våbenlagre i Europa er blevet afsløret.
De varetægtsfængslede har ifølge den tyske forbundsanklager også været på udkig efter et depot i Polen, som det aldrig lykkedes dem at finde.
I Bulgarien derimod blev et våbenlager, som også trækker tråde til de fire tiltalte, opdaget i 2019. Lageret indeholdt blandt andet ammunition og en Kalashnikov-riffel.
- Selvom de lokale agenter ikke nødvendigvis kender hinanden, er der sandsynligvis en eller flere personer i Hamas egen organisation, der organiserer de her mennesker, til at arbejde sammen om at skabe en forsyningskæde i organisationens favør, fortæller Olivier Schmitt.
Pistol blev afhentet i Danmark
Hvad våbendepotet nær Nyborg præcist har indeholdt, er der ikke kommet informationer om. Den tyske forbundsanklager har dog afsløret, at en libanesisk-født mand i sommeren 2019 afhentede en pistol i det nedgravede lager ved Nyborg.
Samme mand var i august 2023 i Bulgarien for at se til våbenlageret der.
- Hvorfor Nyborg blev valgt som en lokalitet, ved politiet nok mere om end jeg. Det vil dog være oplagt at tro, at en lokal sympatisør har hjulpet med at udvælge lokaliteten, gætter Olivier Schmitt.
Det er endnu ikke kommet frem, hvordan våbnene til depoterne blev fremskaffet. Spørger man Oliver Schmitt, er det ikke usandsynligt, at efterretningstjenester fra lande, som sympatiserer med Hamas, har hjulpet til med at udlægge våbenlagrene.
De tiltalte arbejdede ifølge den tyske forbundsanklager sammen om våbendepoterne og havde direkte forbindelser til Hamas. De agerede som udenlandske operatører, der havde opholdstilladelse i europæiske lande og dermed kunne mobiliseres med kort varsel.
Ifølge forbundsanklageren var Hamas opsatte på at stille de deponerede våben til rådighed i forbindelse med terrorangrebet på Israel 7. oktober 2023.
Våbnene skulle angiveligt være brugt til angreb på jødiske mål i Europa - angreb, som aldrig blev gennemført.
Anmeldere i svime over sydfynsk sangfugl
Der bliver ikke sparet på superlativerne, når anmeldere skal beskrive svendborgenseren Simone Tangs debutalbum “Things I Remember”, der udkom i november.
I anerkendte medier som Gaffa og Politiken høster den sydfynske sangerinde flotte fem ud af seks stjerner, og medierne holder sig da heller ikke tilbage i beskrivelsen af albummet.
- Det er i al sin enkelthed verdensklasse, lyder det kort og kontant fra Gaffa.
Også Weekendavisen melder sig i koret af anmeldere, der er faldet pladask for sangerinden, der i et opslag på Instagram er “fuldstændig overvældet”.
- Simone Tang får hele samlingen til at lyde som evergreens, skriver mediet.
Albummet er indspillet på to guitarer og med to vokaler.
Nu tør sangskriver Simone Tang også selv tro på sit talent
Efteråret har indtil videre budt på en sangskriverpris, et debutalbum og en fem-hjertet anmeldelse til den fynske sanger og sangskriver Simone Tang.
Der er et nummer tilbage på sætlisten, men inden Simone Tang sætter fingrene på strengene, takker hun Søren Manscher, der står ved hendes side også iklædt guitar.
Han er ikke bare hendes makker på scenen. Han er også hendes bedste ven. Og midt i takken strømmer Simone Tangs følelser ud af tårekanalerne og forvandler den stemme, der lige har sunget så smukt i tæt på en time, til en lyd, der har svært ved at komme ud.
- Vi er også lidt trætte i dag, siger Simone Tang lidt undskyldende på den lille scene.
- Vi plejer jo ikke at stå og takke hinanden, men det er lige som afslutningen og kulminationen på albummet, så jeg syntes, at det var passende lige at sende Søren en tak for den kæmpe del, han har været på det her album, lyder det fra Simone Tang efter, at hendes søster har hjulpet med at rette lidt på makeuppen.
- Jeg synes, at det er dejligt, og når det er en releasekoncert, så skal der også være plads til, at man bliver lidt rørt, og nu er det gjort. Nu er det kommet ud. Så er det delt. Det er mærkeligt, hvis man græder til hver koncert, man selv spiller, men lige i dag synes jeg, at det er fint, siger Søren Manscher efter koncerten.
Det krøllede gardin
Vi skruer tiden tilbage til klokken 12 middag på Harders Konsulatet. En kulturcafé midt i Svendborg, som fredag aften skal stå klar som spillested, når Simone Tang skal holde releasekoncert for sit første album "Things I Remember".
Duoen ankom til Svendborg natten til fredag efter en koncert i Aarhus torsdag aften, og onsdag spillede de i København.
Alligevel er de allerede i fuld gang med at skabe et rum, der passer til den intimitet, der udtrykkes på albummet. Et album der er meget personligt for 34-årige Simone Tang.
- Pladen er numre, der ligesom omhandler det at være mig, fortæller Simone Tang inden koncerten.
Artiklen fortsætter efter videoen
Som supplement til det blå bagtæppe, der allerede hænger i caféen, har Simone Tang og Søren Manscher stillet et vinduesparti med gardiner op. Men stoffet, der skal simulere vindue, er krøllet.
- Vi har været dumme at sy det fast, så det skal stryges stående.
Søren Manscher tager strygebrættet med om på bagsiden af vinduet, mens Simone Tang stryger lodret på forsiden.
- Vi lever rockstar-livet på manglende søvn, griner Simone Tang.
Hun kan godt selv se kontrasten til at optræde foran 50.000 mennesker på Orange Scene til sommerens årets Roskilde Festival. Hun spiller nemlig også guitar og synger kor for Ida Laurberg.
- Men sådan er det, når man har lejet en cafe til sin egen releasekoncert. Så skal man stå for det hele selv, fortæller Simone Tang, der også må gribe en støvsuger, inden stolene sættes op og publikum lukkes ind.
Drømmen om at stå på scenen
Men Simone Tang har, siden hun var barn, drømt om at stå på scenen.
I første omgang i hvert fald om at optræde. Så det har hun gjort på forskellig vis gennem alle årene, der har ledt op til udgivelsen af hendes første album.
- Jeg skrev mine første sange på teenageværelset, da jeg boede her på Mellemvej i Svendborg. De hed "It´s hot" og "The Truth", fortæller hun, da TV 2 Fyn har taget hende med en tur ned ad Memory Lane i barndomsbyen.
Artiklen fortsætter efter billedet
- Min søster, der er tættest på mig aldersmæssigt, lærte mig de tre første akkorder på en guitar. Og da jeg så fik min egen første guitar af min far i konfirmationsgave, begyndte jeg bare at sætte mine fingre forskellige steder, og lyttede. "Det lyder godt, det lyder ikke så godt".
Simone Tangs far får i det hele taget stor betydning for hendes musikalske interesse, men hans indflydelse på hendes liv er ikke kun positiv. Det vender vi tilbage til.
Ungdomsskoleband, Komet og MGP
Ungdomsklubben i Svendborg åbner først klokken 15, og Simone Tang skal nå tilbage til Harders Konsulatet og lave lydprøve, så hun må nøjes med at kigge ind gennem vinduet til det sted, hvor hun spillede med sit ungdomsskoleband.
- Jeg husker særligt en udflugt med ungdomsskolen til Kongrescentret i Aalborg, hvor vi spillede på en musikfestival, hvor det var en samling af alle ungdomsskoler i landet, der mødtes og spillede koncerter. Det var nok den første oplevelse af at spille for andre mennesker og synge foran andre med bandet fra ungdomsskolen. Det var en ret vild oplevelse, kan jeg huske.
Artiklen fortsætter efter billedet
I Bowl'n Fun vandt hun i 2003 i sangkonkurrencen "Komet for en aften". På p-pladsen foran centret viser hun de Justin Timberlake-trin, som var en del af hendes koreografi.
Sejren medførte, at hun i 2004 kom med i Børne-MGP med sangen "Hvorfor gik du din vej".
Talentet og lysten til at optræde gav hende også i to år en plads på Lego Show Academy.
Tilbage på Harders Konsulatet har Søren Manscher i mellemtiden skabt en port af blomster, som også er en del af scenografien.
Et skub til selvtilliden
I 2015 begyndte Simone Tang på Det Jyske Musikkonservatorium som en af fire på sangskriverlinjen.
- Jeg er ikke så teoretisk stærk eller nodestærk. Jeg har altid bare brugt mine ører til at komponere og skrive med. Det er stadig en ting for mig i dag, at jeg ikke ved, hvilke akkorder jeg tager, så der har jeg nok tænkt, at jeg var udelukket fra sådan et sted.
- Hvor mange billetter har vi solgt? spørger hun Harders lydmand HC.
- Omkring 40.
Simone Tang har derudover selv skrevet familien i døren, og hun begynder at fornemme, at det bliver trangt med pladsen.
- Jeg har nok også taget for få albums med fra København. Vi har solgt flere, end jeg regnede med til de andre koncerter, og vi skal direkte videre til Harboøre og Berlin de næste dage, fortæller hun, mens hun laver et bord med en lille stak vinyler og cd'er.
Artiklen fortsætte efter billedet
- Der er helt klart en følgesvend i mit liv, der er den onde djævel på skulderen, der tit banker på og siger, at det ikke er godt nok, det jeg laver.
Derfor gav det også Simone Tang et venligt skub til selvtilliden, da hun i september fik MusicFever Association International Songwriters Award ved Årets Nashville Nights Festival i Odense. En pris der sidste år blev givet til den århusianske sangskriver og guitarist Kajsa Vala.
- Det var en stor og meget glædelig overraskelse. Jeg har jo ikke fået en sangskriverpris før. Der blev jeg nok også lidt paf, men det er helt klart med til at styrke troen på mig selv, at der også er andre, der har anerkendt eller set et potentiale eller en værdi i det, jeg laver, fortæller Simone Tang.
Forbilleder har inspireret til album
Det er ikke, fordi der har manglet anerkendelse af Simone Tangs talent gennem årene.
Udover talentet som sanger og sangskriver er hun også blevet belønnet med prisen for Bedste Kvindelige Skuespiller ved Shanghai International Festival for sin hovedrolle i Nils Malmros-filmen Kærestesorger fra 2009.
Og som sangskriver har hun udover numre til sig selv i forskellige genrer også skrevet for andre artister og har skrevet filmmusik.
Men først nu føler hun sig klar til at udkomme med et helt album.
Artiklen fortsætter efter billedet
- Jeg har bevæget mig rundt i mange genrer, og har nu fundet ind til en afdæmpet stil med personlige sange. Vi har indspillet uden mulighed for redigering.
- Jeg har fundet en rød tråd i det album, jeg har lavet, hvor jeg har indsnævret, hvad jeg ville med det i lyden, og det er meget tankevækkende, at jeg har været så meget rundt og ender med et album, som er inspireret af de sangskrivere, jeg har hørt fra barnsben med min far, fortæller Simone Tang og nævner blandt andre Paul McCartney og Joni Mitchell.
Sangen til faren får tårer frem
Albummets og koncertens sidste sang "On the Quarrelets of Pearls" har Simone Tang skrevet netop til sin far.
- Min far led af det, jeg kalder et ulykkeligt hjerte, som gjorde, at han døjede med et alkoholproblem lige så længe jeg kan huske, og det har selvfølgelig også gjort, at mit forhold til ham i perioder også har været svært.
At det er en sang, der rammer publikum på Harders i Svendborg er tydeligt. Flere må tørre øjnene under nummeret.
Artiklen fortsætter efter billedet
Da Simone Tang selv har fået tørret sine øjne, bliver venner og familie krammet, mens bunken med albums bliver mindre.
- Jeg har ikke skrevet albummet for at få et radiohit eller for, at det skal passe ind på en playliste, men jeg håber i mit hjerte, at det bliver opdaget. Også af radiostationerne. men først og fremmest har jeg skrevet, hvad jeg havde lyst til.
Hvad Simone Tang ikke vidste den aften i Svendborg var, at Politiken ugen efter anmeldte albummet til fem hjerter.
Bare 65 personer holder Vollsmose på ghettoliste
Hvis 64 personer får arbejde, og en enkelt med plettet straffeattest flytter fra Vollsmose, vil området ikke længere være på listen over parallelsamfund - den såkaldte ghettoliste.
Det viser en udregning baseret på Social- og Boligstyrelsens udtræk fra Danmarks Statistisk.
Søndag blev Vollsmose dog endnu engang stemplet som Danmarks største parallelsamfund med 5.317 beboere.
Selvom det er 65 personer, der holder Vollsmose på listen, er rådmand Christoffer Lilleholt glad.
- Det er fantastisk godt. Vi er vanvittigt glade for, at det rykker i den rigtige retning. Det betyder ikke, at det er et godt område uden problemer, siger Odense Kommunes beskæftigelses- og socialrådmand, Christoffer Lilleholt (V).
Er du ærgerlig over, at det er så få borgere, der gør udslaget?
- Nej på ingen måde, for vi skal jo fortsætte. Selvom vi kommer under niveauerne på listen, vil der stadig være over 2.000 mennesker, der ikke har et arbejde. Det er alt, alt for mange, siger Christoffer Lilleholt.
Store udfordringer
Parallelsamfundslisten består af i alt fem parametre. Overskrider et område tre eller flere parametre, betragtes det som et parallelsamfund.
Vollsmose overskrider i dag fire parametre: Flere end 40 procent er uden arbejde, flere end 50 procent er ikke-vestlige indvandrere, flere end 2,12 procent er dømte, og flere end 60 procent har kun færdiggjort grundskolen.
- De tal, der er sat, definerer, at man er et parallelsamfund, en ghetto, hvor der er virkelig store integrationsudfordringer, men det betyder ikke, at bare fordi man kommer under de tal, er det bare godt, og der ikke er nogen problemer, siger rådmanden.
Det forventes, at Vollsmose senest i 2030 udgår af listen over parallelsamfund.
Paneldeltager kommer med kontroversielt bud på efterårets OB-profil
Hvilken stribe har gjort det bedst på grønsværen i løbet af den første halvsæson?
Som OB har sparket til bolden for sidste gang i 2024 i en målrig affære mod B.93, kan striberne gå til vinterpause med otte point ned til andenpladsen, FC Fredericia.
Martin Davidsen & co. er som altid taget i studiet, hvor de blandt andet kårer efterårets profil, og her er paneldeltager Benjamin Jakobsen uenig med resten af panelet.
Hård koncert-debat kom bag på borgmester - nu tager sagen en drejning
Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel, og rådmand for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, Søren Windell, inviterer nu bestyrelsen for foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde, hvor parterne skal se, om de kan nå til enighed.
Invitationen kommer i kølvandet på den seneste tids virak om, at foreningen med en "københavnsk stjerneadvokat i ryggen” vil stoppe for afviklingen af store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen - lige som nabo til ultrapopulære Tinderbox Michael Nielsen insisterer på, at "loven skal overholdes, og kan det ikke lade sig gøre, kan festivalen naturligvis ikke fortsætte".
Peter Rahbæk Juel til at udtalte lørdag, at det bliver over hans "politiske lig”.
Viger ikke en tomme
Men selvom fronterne har været trukket skarpt op, håber borgmesteren på, at parterne kan finde hinanden på mødet.
- Jeg må indrømme, at det kom bag på mig, hvor højt bølgerne er gået den sidste uges tid. Jeg har i virkeligheden en interesse i, at vi får fundet en solid planløsning, en juridisk løsning og et stabilt grundlag under koncerter på Tinderbox, Dyrskuepladsen og Bondestuen, siger Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn.
Lukning af Tinderbox bliver over borgmesterens "politiske lig": - Det er en iskold vendetta
Odense Kommunes borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er ikke tilfreds med den udvikling, sagerne omkring Odenses største koncerter lige nu tager.
I sidste uge gav Planklagenævnet foreningen Dyrskuepladsens Naboer medhold i, at store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været afholdt ulovligt.
Problemet er, at områderne ikke har haft de rigtige lokalplaner.
Lørdag udtaler et af naboforeningens bestyrelsesmedlemmer, at han også vil have lukket Tinderbox.
- Det bliver over mit politiske lig, det der, siger Peter Rahbæk Juel.
Pengestærke mænd og stjerneadvokat
Michael Nielsen siger i dag til TV 2 Fyn, at han ikke har vendt klagesagen omkring Tinderbox med resten af bestyrelsen. Hvis ikke de vil være med på den, er han dog klar til at køre sagen selv.
Også hvis det kommer til at koste 600.000 kroner ligesom sagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
- Det tegner til, at der er et lille mindretal med nogle pengestærke mænd og en københavnsk stjerneadvokat i ryggen, der lige nu kører en iskold vendetta, siger borgmesteren.
Borgmesteren medgiver, at alle er i deres gode ret til at klage.
- Men lykkes det her, vil det have store konsekvenser for den by, vi er.
Usikkerhed om lovbrud
Peter Rahbæk Juel oplyser, at By- og Kulturforvaltningen i kommunen har været i gang med lokalplans-arbejdet omkring Tusindårsskoven i flere måneder.
Kan du som borgmester og I som Kommune garantere, at der ikke er begået nogen lovbrud?
- Vi arbejder lige nu benhårdt på at få lavet et plangrundlag, som Planklagenævnet siger, og det er jeg fuld af tro på godt kan lade sig gøre. Sådan så Tinderbox, de store koncerter og Bondestuen også kan få lov til at blive afviklet. Det er i hvert fald min ambition.
Borgmesteren bliver bedt om at give et ja/nej-svar til spørgsmålet om, hvorvidt festivalen i Tusindårsskoven har været afholdt lovligt. Det giver han ikke.
Rådmand Søren Windell stemmer i. Selvom der i invitation lægges op til, at alle aktører skal høres, slår rådmanden fast, at der fra politisk side bliver holdt fast i, at koncerterne skal afvikles.
- Jeg synes, at vi er nået til et punkt, hvor det næsten er blevet uforsoligt, og nu rækker vi hånden frem. Vi viger ikke fra kravet om koncerter på Dyrskuepladsen, Bondestuen, og at vi beholder Tinderbox i fremtiden, selvom der er nogle, der ønsker dem lukket, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Dialogmødet er planlagt torsdag eftermiddag.
Antallet af indbrud eksploderer - nu reagerer Fyns Politi
Lige nu oplever de fynske kommuner en markant stigning i antallet af registrerede indbrud.
Værst går det ud over Odense, Middelfart, Nyborg og Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor sidstnævnte fra oktober til november har oplevet en tredobling i antallet af indbrud, lyder det i en pressemeddelelse fra Fyns Politi, der ser på udviklingen med stor alvor.
- Om det bare er juleindbrudssæsonen, der er startet lidt tidligere i år, ved vi ikke, men vi kan se, at vi i den senere tid har fået rigtig mange anmeldelser om indbrud, siger politikommissær hos Fyns Politi Jesper Bøg.
Fyns Politi følger løbende med i kriminalitetsudviklingen og øger det patruljemæssige tryk i de områder, der har været ramt af indbrud.
Tøv ikke med at kontakte politiet
Der opfordres til ikke at holde igen med at ringe 114, hvis man opdager nogle mistænkelige i lokalområdet.
- Noget af det, der kan være med til at gøre en forskel i efterforskningen, er, hvis vi får tip ind fra borgere eller naboer, der har bemærket et køretøj eller personer, som de måske ikke på tidspunktet tænkte så meget over, men efterfølgende kan have haft noget med at gøre, siger Jesper Bøg.
- Den slags oplysninger undersøger vi altid. Vi har faktisk et par nyere sager, hvor sådanne tips har været med til at bringe os på sporet af gerningsmændene til flere indbrud, så vi vil i den grad opfordre borgerne til at tippe os, hvis de har set noget mistænkeligt.
“Få det til at ligne, at nogle er hjemme”, “luk og lås vinder og døre” og “sørg for, at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv” er nogle af rådene for at undgå ubudne gæster.
Skulle uheldet være ude, opfordrer Fyns Politi til at lade være med at rydde for meget op, før det har været forbi.
Antallet af indbrud fra 1. oktober til den 30. november 2024
Kommune | Oktober | November | Total |
Middelfart | 17 | 35 | 52 |
Assens | 15 | 9 | 24 |
Faaborg-Midtfyn | 10 | 33 | 43 |
Kerteminde | 6 | 3 | 9 |
Nyborg | 5 | 15 | 20 |
Odense | 55 | 76 | 131 |
Svendborg | 8 | 9 | 17 |
Nordfyn | 3 | 7 | 10 |
Langeland | 0 | 2 | 2 |
Total | 120 | 189 | 308 |
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her