Fyens Stiftstidende laver gratisavis

Fyens Stiftstidende tager nu konkurrencen op med de mange gratisaviser og laver selv en gratisavis på Fyn. Avisen Xtra vil fra årssskiftet udkomme i 25.000 eksemplarer.

-

Fyens Stiftstidende tager nu konkurrencen op med de mange gratisaviser og laver selv en gratisavis på Fyn. Avisen Xtra vil fra årssskiftet udkomme i 25.000 eksemplarer.

Avisen vil i lighed med Urban og MetroXpress blive delt gratis ud på trafikale knudepunkter overalt på Fyn.

- Det betalte dagblad og de gratis trafikaviser henvender sig til hvert sit publikum. Fyens Stiftstidende går ind på dette voksende marked for gratis aviser for at komme i kontakt med et yngre publikum på Fyn, siger avisens chefredaktør Egon Tøttrup.

Avisen Xtra skal give fynboerne et kort overblik over de regionale nyheder. Derudover vil avisen dække kultur, samfund og erhverv i et samarbejde med Jyllands-Posten.

Den nye gratisavis skal indgå i annoncesamarbejdet TRICEPS, der er et samarbejde mellem NORDJYSKE Stiftstidende, Jyllands-Posten og Fyens Stifttstidende.

Oversigt

    Oversigt