Fyn er klar til snestormen

Sneberedskabet på Fyn er i højeste alarmberedskab. Både kommuner, vejvæsnet og Falck er klar til at rykke ud, når snestormen rammer Fyn i løbet af fredagen. Sydfyn kan dog slippe for snestormen, da sneen ved Østersøen forventes at gå over i slud og regn.

-

Sneberedskabet på Fyn er i højeste alarmberedskab. Både kommuner, vejvæsnet og Falck er klar til at rykke ud, når snestormen rammer Fyn i løbet af fredagen. Sydfyn kan dog slippe for snestormen, da sneen ved Østersøen forventes at gå over i slud og regn.


Fyns Amts Vejvæsen har omkring 100 køretøjer klar til snestormen, der forventes at ramme Fyn fredag middag. Allerede fredag formiddag faldt den første sne på Vestfyn.


Køretøjer ved motorvejene
\"Vi har allerede nu kørt vores lastbiler med sneplove ud til afkørslerne ved motorvejene, så de kan komme i arbejde, så snart den første sne rammer Fyn\", siger Bjarne Kristensen, vagthavende hos Fyns Amts Vejvæsen.


Vejvæsnet har skaffet ekstra lastbiler, traktorer og gummigeder for at være klar til afbøde virkningerne af snefaldet og den efterfølgende snefygning. Køretøjerne er forsynet med sneplove og saltspredere. Fyns Amts Vejvæsen har ansvaret for omkring 1200 km amtsveje på Fyn.


Falck er klar
Også de fynske kommuner har gjort sneberedskabet klart til snestormen. Hos Falck har man indsat ekstra vogne og følger udviklingen time for time.


\"Vi er klar til at trække mandskab hjem fra andre opgaver, hvis det bliver slemt, men ligenu er vi afventende og følger udviklingen\", fortæller vagthavende hos Falck på Fyn.


Vejrudsigt:
DMI har udsendt følgende varsling:
\"Der er varsel om snestorm (mere end 10 cm sne og 10 m/s vind) for det meste af landet i løbet af fredagen. Snevejret starter i de sydvestlige egne først på dagen og ventes at brede sig mod nordøst og dække det meste af landet mod aften. Undtaget for snestormen kan i første omgang blive Sydlige del af Fyns Amt og sydlige del af Storstrøms Amt, samt Bornholms Amt, fordi nedbøren her en overgang forventes at gå over i slud eller evt. regn.\"


Se detaljeret fynsk vejrudsigt


Se flere oplysninger om trafikken i TV 2/FYNs trafikguide

Oversigt

    Oversigt