Fyn førende på internethandel

Fyns Amts økonomiudvalg bevilgede tirsdag 95.000 kroner til et projekt, der skal gøre Fyn til den førende region i Danmark på området med elektronisk handel.

Fyns amt bevilger penge til e-handel

Fyns Amts økonomiudvalg bevilgede tirsdag 95.000 kroner til et projekt, der skal gøre Fyn til den førende region i Danmark på området med elektronisk handel.

10 fynske kommuner skal i projektet foretage det meste af deres indkøb via internettet. Det drejer sig om kontorartikler, bøger, undervisningsmaterialer og dagligvarer.

Lokale virksomheder skal også kobles på portalen, så kommunerne og de handlende kan udveksle bestillinger, betaling og fakturering over nettet.

Det er netværkssamarbejdet Informationssamfund-Fyn, Kommunedata og Kommunernes Landsforening, der nu går i gang med at få etableret portalen. På den måde håber de på at få løftet både kommunerne og erhvervslivet op på et førende niveau indenfor e-handel.

Folkene bag projektet regner med at portalen bliver lanceret 9. marts.

Oversigt

    Oversigt