Det er ikke hver dag, at en professor i cirkulær økonomi, en professor i klimaforandringer og en leder af SDU Business School mødes i Kvickly i Dalum.
Men i denne uge satte de tre eksperter fra Syddansk Universitet hinanden stævne for at diskutere og rangordne de mange mad-klimaråd, som fynboerne har fået præsenteret de seneste to uger i serien "Fyn går agurk" hos Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis og TV 2 Fyn.
De tre eksperter skulle finde frem til de fem bedste råd, som fynboerne kan tage til sig for at blive lidt mere klimavenlige på madfronten.
Personligt har klimaforsker Sebastian Mernild ikke fuldstændig droppet kødet.
- Vi spiser stadig kød derhjemme, men mindre end før. Og så er vi blevet gode til ikke at smide mad ud i samme grad som før. I løbet ad ugen kører vi opsamlingsheat og får rester, sagde han og tilføjede:
- Det her råd med at tage forandringer i små dele er godt. Ingen kan vende det hele rundt på én gang.
Kristin B. Munksgaard, leder af SDU Business School, supplerede:
- Min søn siger nogle gange, at det ikke nytter noget, at han gør noget bestemt. Det giver jeg ham aldrig ret i.
Køb lokalt holder ikke altid
Henrik Wenzel, professor i cirkulær økonomi, tog hurtigt ét af rådene op i hånden og viftede med det.
- Det her råd om at købe lokalt, den holder ikke altid. Transporten betyder ikke ret meget, så produktionen i Danmark må ikke være særlig meget mere klimabelastende end i udlandet, før det er værre at producere i Danmark, selv om det er lokalt, sagde Henrik Wenzel.
Til gengæld fremhævede han et andet råd, som han synes, skulle være en del af de fem råd. Nemlig at være nysgerrig på nye smage.
- Blåmuslinger er supergode for klimaet - både at spise, og så filtrerer og renser de havbunden, sagde han.
Sebastian Mernild var enig med Henrik Wenzel og havde en tilføjelse:
- Jeg synes, at det her med udseende på maden er vigtigt, sagde han med henvisning til, at man godt kan spise krumme agurker uden at gå på kompromis med smagen.
Her mente Kristin B. Munksgaard også, at virksomhederne får en vigtig rolle.
- Én ting er, at vi som forbrugere skal være nysgerrige, men virksomhederne skal også hjælpe os på vej. Forbrugerne må gerne sætte krav til virksomhederne, selv om det kan koste noget mere, sagde hun.
Ikke kun op til forbrugerne
Snakken faldt på, at man gerne må stille krav til eksempelvis sin kantine på arbejdspladsen. De tre eksperter spiser til daglig i kantinerne på Syddansk Universitet, hvor flere tusinde undervisere og studerende flere gange ugentligt indtager deres måltider.
Det kickstartede en ny diskussion om indpakning af fødevarer.
- Vi er jo omgivet af emballage her, og det betyder også noget for klimaaftrykket og forlænger holdbarheden på fødevarerne. Man kan lave plastic af indfanget CO2 og brint, og man vil det her i Odense, sagde Henrik Wenzel og tog et stykke papir og en sprittusch for at skrive netop dette ned.
De tre eksperter diskuterede 12 råd, som er blevet præsenteret i løbet af serien "Fyn går agurk", og kunne til sidst enes om de fem vigtigste råd (se boks). Det er råd, man kan have med i inderlommen eller i baghovedet, når man planlægger ugens måltider eller tager ud for at fylde indkøbskurven.
Eksperterne var især enige om én ting: Skal vi have styr på klimaet, inden det er for sent, er det ikke vores madvaner alene, der skal ændres.
- Det er også teknologi, virksomheder og politikere, der skal løse problemerne, fastslog Sebastian Mernild.
- Forbrugerne kan ikke gøre det alene, betonede Kristin B. Munksgaard.