Fyn invaderet af britiske tropper

Fra i dag og weekenden over øver det fynske hjemmeværn sig i at beskytte Fyn mod et fjendtligsindet angreb. I alt 500 fynske og udenlandske soldater deltager i øvelsen Runnel Stone 2000.

Hjemmeværnet i stor weekendøvelse

Fra i dag og weekenden over øver det fynske hjemmeværn sig i at beskytte Fyn mod et fjendtligsindet angreb. I alt 500 fynske og udenlandske soldater deltager i øvelsen Runnel Stone 2000.

Sammen med Det Fynske Patruljekompagni invaderer 100 britiske soldater i dag Fyn med fly og helikoptere. Det fynske hjemmeværn skal forsøge at forsvare en radiomast, telemaster, tv-sendere, vandtårne og en mobil raketrampe ved Snave.

Øvelsen bliver styret af Militærregion Syd fra Odense, men her i weekenden er hovedkvarteret flyttet til Svendborg for at kunne lede beskyttelsen af de fynske samfundsanlæg på bedste vis.

Selvom en invasion af Danmark næppe er nært forstående, så vurderer hjemmeværnet, at øvelsen har stor betydning. I følge hjemmeværnet kunne truslen mod vores land i dag komme fra mindre special styrker, der gennem ødelæggelser lokalt kunne tænkes at lægge pres på landets regering. Derfor giver Runnel Stone 2000 det fynske hjemmeværn de optimale muligheder for at træne i bevogtning af samfundsvigtige opgaver.

Fynboerne vil i løbet af weekenden kunne høre skydning med løs ammunition, og der vil være overflyvning med fly og helikoptere, ligesom der vil være trafik med militære køretøjer forskellige steder.

Hjemmeværnet opfordrer fynboerne til at indberette observationer om de indtrængende styrker. Meddelelser kan gives på 64 43 22 40 eller 62 21 22 01.

Øvelsen kan også følges på hjemmeværnets hjemmeside, som opdateres løbende i løbet af weekenden.

Oversigt

    Oversigt