Fyn på kanten: Uddør Fyn?

Er Fyn ved at uddø? Kun tre ud af de ti fynske kommuner oplever en fremgang i befolkningen. TV 2/Fyn tager i dag hul på temaet: Fyn på kanten.

1301aeroe

I de syv øvrige kommuner går befolkningsudviklingen den forkerte vej.

Der er kun Odense, Middelfart og Kerteminde hvor indbyggerantallet vokser.

Derimod så ser fremtiden ikke lys ud for de andre fynske kommuner - og især på Ærø kæmper de med et faldende befolkningsantal.

På bare fem år er befolkningen faldet med mere end 6 procent, og hvis den udvikling fortsætter, så er Ærø affolket i år 2088.

TV 2/Fyn har besøgt Ærø og en af øens ildsjæle, der har dannet foreningen Oprør fra Udkanten.

- Jeg vil gerne have Udkantsdanmark til igen at blive en integreret del af Danmark, fortæller Finn Slumstrup fra Ærø.

Han kræver, at politikerne laver en udkantspolitik.

- Du hører jo vanvittige historier om folk, der skal kravle op på en bakketop for at få mobildækning.

Antal fynboer stigning og fald i procent

Fra 4. kvartal 2009 til 4. kvartal 2014 har syv fynske kommuner oplevet et faldende befolkningsantal. Tre har oplevet fremgang.

Assens - 2,4%

Faaborg Midtfyn - 2,4%

Kerteminde + 0,1%

Langeland - 6,4%

Middelfart + 0,4%

Nordfyns - 2,2%

Nyborg - 0,7%

Odense + 4,7%

Svendborg - 2 %

Ærø - 6,3 %

Kilde: Danmarks Statistik

Oversigt

    Oversigt