Fyn regerer øl-landkortet

Den fynske brygger-kultur trækker interesserede irske og italienske bryggere til Fyn.

På Fyn brygger man øl i stor stil. På nuværende tidspunkt er der 17 bryggerier på Fyn. Nogle af dem får i disse dage besøg af irer og italienere. De er kommet for at lære om den helt specielle fynske brygger-kultur.

- Danmark ser ud til at være lidt foran, når det kommer til salg i procent, så jeg kom for at se, hvad folk gør i Danmark, fortæller den irske brygger Stephen Cunneen.

Mikrobryggeriernes salg i Danmark er nu oppe på at udgøre fem til seks procent af det samlede øl marked. Til sammenligning har de irske mikrobryggerier kun en andel på to procent.

- Måske gør I tingene lidt anderledes i Danmark. Måske kan jeg lære af det, fortæller Stephen Cunneen.

Malteriet i Refsvindinge startede i 2014, som en del af et samarbejde mellem flere fynske bryggerier. Her bliver der kun maltet fynsk byg. Samarbejdet er en af  grundene til, at især de fynske bryggerier klarer sig godt.

- Det interessante ved de fynske bryggerier er, at de har formået at slå sig sammen om nogle opgaver omkring at drive bryggeri. Nogle opgaver de ikke ville kunne løfte individuelt, men som de gennem samarbejde er i stand til løfte, fortæller professor ved Instistut for marketing og manegement ved Syddansk Universitet, Danni Kjeldgaard.

Opskriften er simpel og kaldes samarbejde. Det skaber et brand om, at fynsk øl er noget særligt.

- Malteriet og den fælles kvalitetskontrol er en måde at prøve at genoplive en produktionskultur på, fortæller professor Danni Kjelgaard.

Irske Stephen Cunneen mener også, at der kan være potentiale for et malteri  der, hvor han kommer fra.

- Jeg talte lige med min far, og jeg sagde, at jeg ville elske at gøre det her derhjemme. Men jeg ved det ikke. Jeg tror, der er potentiale for det.

Se hele indslaget her. 

 

 

Oversigt

    Oversigt