Fyn rundt i gamle træskibe

Der bliver noget at se på, når de 31 største sejlskibe dyster mod hinanden den kommenden uge.

-

Der bliver noget at se på, når de 31 største sejlskibe i landet dyster mod hinanden i den kommende uge
Det er nu 22. gang, at de gamle træskibe sejler rundt til de fynske havne.

Maritimt Center i Svendborg er i år arrangør bag sommersejladsen.

- Det startede som et hyggearrangement, hvor mellem fire og fem skibe deltog. I dag er vi oppe på 31 både, der sejler afsted, fortæller Torben Ethelfeld fra Maritimt Center.

Søndag aften skydes sejladsen i gang i Nyborg og det bliver gjort med manèr, hvor kanoner på voldene giver en salud. På havnen holdes der fiskeauktion og bagefter er der mulighed for at opleve træbaljeløb. Her dyster to mænd fra hver sin båd, hvor det gælder om at skubbe den anden i vandet med en stang.

Efter Nyborg sejler de gamle træskibe videre til Æbelø, hvor de ligger til kaj mandag.

Skibene besøger i løbet af ugen fem fynske havne, og slutter af i Svendborg.

 

 

Oversigt

    Oversigt