Fyn ruster sig til snestorm

Falck, politi og vejvæsen har hele søndagen forberedt sig på, at Fyn i løbet af aftenen bliver ramt af snestorm. Falck har indkaldt ekstra mandskab og sidst på eftermiddagen blev beredskabet styrket med to bæltekøretøjer fra kasernen i Haderslev.

Bæltekøretøjer kaldt til hjælp

Falck, politi og vejvæsen har hele søndagen forberedt sig på, at Fyn i løbet af aftenen bliver ramt af snestorm. Falck har indkaldt ekstra mandskab og sidst på eftermiddagen blev beredskabet styrket med to bæltekøretøjer fra kasernen i Haderslev.

Meteorologerne har varslet kuling fra nordøst, og det ventes at vinden rammer Fyn fra kl 19.

- Vi ved endnu ikke hvor slemt det bliver, men vi har forberedt os på det værste, siger vagthavende hos Falck i Odense Niels Christian Rasmussen til TV2 Fyn.

Overalt på øen er der indkaldt ekstramandskab og de to bæltekøretøjer fra kasernen i Haderslev stationeres i Odense og Svendborg. Begge er i løbet af eftermiddagen blevet udstyret som en ambulance og er klar til at rykke ud, hvor bilerne ikke kan komme frem.

Også Fyns Amts Vejvæsen har højeste beredskab. I alt 150 mand har det meste af dagen arbejdet på at rydde vejene og er klar til at fortsætte, siger vagthavende hos Fyns Amt Bjarne Kristensen.   

.

Oversigt

    Oversigt