Fyn samarbejder med Kina om plantemedicin

Amtsborgmester Jan Boye rejser næste uge til Kina for at underskrive en samarbejdsaftale med den kinesiske statsadministration for traditionel kinesisk plantemedicin.

-

Amtsborgmester Jan Boye rejser næste uge til Kina for at underskrive en samarbejdsaftale med den kinesiske statsadministration for traditionel kinesisk plantemedicin.

Aftalen giver et fynsk konsortium, der forsker i og udvikler plantemedicin, bedre mulighed for at indgå samarbejde med private virksomheder i Kina. Konsortiet TCM er etableret af Syddansk Universitet, Danmarks Jordbrugsforskning, Syddanske Forskerparker, Fyns ErhvervsCenter og Odense Kommune.

- Visionen bag TCM Denmark er at gøre den syddanske region til den foretrukne internationale samarbejdspartner i Europa, når det gælder om at modernisere den traditionelle komplementære medicin. Derfor er aftalen så interessant for os, da kineserne besidder flere tusind års erfaring med og viden om brugen af plantemedicin, siger Jan Boye.

Der er allerede planlagt en dansk-kinesisk konference om traditionel kinesisk medicin i Odense til maj.

Oversigt

    Oversigt