Direktør tilbageholdes på sjette uge
Fynboen Jens Nielsen bliver på sjette uge tilbageholdt i et usselt fængsel i Laos. Myndighederne i det kommunistiske land, gør den fynske direktør ansvarlig for en virksomheds konkurs.
Hør interview fra Laos med vennen Theill Ernst
16. januar blev Jens Nielsen anholdt af myndighederne i Laos, og siden da har han sidder fængslet i byen Paske.
"Selvom det er et af de bedre fængsler i Laos, så er det abalignende forhold sammenlignet med danske fængsler", siger vennen Theill Ernst fra Laos.
Den 40-årige Jens Nielsen er i dag direktør for det schweiziske kaffefirma Socadec. Tidligere var han ansat i et firma der hedder G. Premjee Ltd. og det firma er gået konkurs med en gæld på 1,4 mio. kr.
Selvom odenseaneren Jens Nielsen kun har været ansat i firmaet, gør myndighederne i Laos ham ansvarlig for firmaets gæld. Derfor blev han anholdt og sidder stadig fænglset.
Det danske udenrigsministerium har forsøgt at finde en løsning på sagen via sin ambassade i Vietnam. Men indtil videre er det ikke lykkedes for ambassaden, at overbevise de laotiske myndigheder om, at danskeren ikke har noget med G. Premjee Ltds gæld at gøre.