Fynbo fyrede løs mod køleskabet

En 41-årig mand er anholdt efter at have skudt med en Luger 9 mm-pistol mod sit køleskab.

Et køleskab er blevet offer for 11 skarpe pistolskud på en ejendom i Marslev på Fyn.

Politiet fik lidt før midnat natten til tirsdag en melding fra en beboer på Kertemindevej om, at der fra hans 41-årige genbos ejendom havde lydt skud.

- Da en patrulje nåede frem fandt betjentene hos den 41-årige mand en Luger 9 mm-pistol, fortæller Fyns Politis vagtchef, Lars Fredensborg.

Hvorfor den blev brugt til molestrere køleskabet, melder historien ikke noget om.

Våbnet blev beslaglagt, og manden blev anholdt, men dog senere løsladt igen med en sigtelse for ulovlig våbenbesiddelse.

Oversigt

    Oversigt