Fynbo på Christiansborg: - Jeg er kommet for at kæmpe for handicappedes rettigheder

Frem mod 2025 skal 13.000 flere med svære handicap i arbejde, men det har lange udsigter mener Mads Skøt, der selv er døv og har nedsat syn. Det samme mener arbejdsmarkedsforsker.

Blinde og døve topper listen over af grupper, som bliver afvist af arbejdsgivere. 

Det har Mads Skøt fra Odense mærket på egen krop. Han er døv og har stærkt nedsat syn. 

- Jeg har haft mange kampe. Jeg har søgt mange stillinger, skrevet mange ansøgninger og fået mange afslag. Ofte når der står i en ansøgning, at man er døv, så ryger den ud til siden. Det handler om fordomme, og det skal ændres, siger han til TV 2 Fyn. 

Fonden Incita, der arbejder for mere rummelighed på arbejdspladsen, laver hvert år en arbejdsgiveranalyse blandt arbejdsgivere, hvor de anonymt kan svare på en række spørgsmål. 

Undersøgelsen har flere gange vist, at døve og blinde personer er blandt dem, der oftest bliver sorteret fra i ansøgningsbunken. I 2021 svarede 67 procent, at man ville takke nej til at kalde en blind til samtale. 

Men døve og blinde er ikke de eneste, der kæmper med at få job på grund af handicap. Faktisk er kun seks ud af ti danskere med et fysisk eller psykisk handicap i arbejde. Det er til trods for ambitioner hos både den foregående og nuværende regering om at få mange flere i arbejde. 

Høring i Landstinget

Trods mange kampe er det lykkedes Mads Skøt at få et job. Han arbejder som esportskonsulent hos Dansk Døveidrætsforbund, og derigennem har han mødt folketingsmedlemmet Stén Knuth, der er idrætsordfører for Venstre.

Stén Knuth valgte efter at have hørt Mads Skøt's historie at arrangere en høring i Landstinget, hvor Mads Skøt og andre borgere med handicap fik mulighed for at fortælle om deres oplevelser med arbejdsmarkedets indstilling til handicappede. 

- Han (Mads Skøt red.) kan fortælle sin historie, som desværre ikke er enestående. Det kan jeg høre i miljøet, når jeg spørger til, hvad udfordringerne er, og hvad man oplever. Og der må jeg sige, at Mads' historie desværre ikke er enestående.


Mødet fandt sted fredag, hvor han understregede, at han ikke mener, indsatsen er tilstrækkelig i dag. 

- Jeg kom for at kæmpe for døves og andre handicappede rettigheder, så det er nemmere for dem at komme ind på arbejdsmarkedet, for der er mange udfordringer, som det er i dag, siger han til TV 2 Fyn.

- Det er ikke nok, det man gør. Man kan sagtens gøre mere for at vise arbejdsgiverne, at de har muligheder. Jobcentrerne er ikke altid gode nok til at rådgive. Det kan blive meget bedre. 

13.000 flere i arbejde

I 2019 besluttede den daværende regering en målsætning om, at 13.000 flere med svære handicap skal i arbejde frem mod 2025. Den nuværende regering har valgt at holde fast i målsætningen og har sat knap 130 millioner kroner over fire år af til indsatsen.

- Vi skal for det første blive klogere på, hvad situationen er både i forhold til arbejdsgivere og i forhold til jobcenteret og i forhold til hjælpemidler. Og så skal vi finde ud af, om der er nogle politiske greb, som Folketinget kan tage for at få flere handicappede ind på arbejdsmarkedet, siger Stén Knuth. 

Henrik Møller er beskæftigelsesordfører i Socialdemokratiet og var også med til høringen fredag. Han mener, at man bør sætte ind ved at fremhæve gode eksempler, hvor handicappede er kommet i arbejde. 

- Noget af det, som jeg er blevet klogere på, er, at der er en manglende viden. Jeg tror, første skridt kunne være at fremhæve de gode eksempler, der viser, at når man først har brudt barrieren, så får man en rigtig god arbejdskraft.

Er det realistisk at nå 13.000 flere i job frem mod 2025?

- Ja, det tror jeg faktisk. Den økonomiske ramme er ikke nødvendigvis forhindringen, tror jeg. Det er mere viden på området, der mangler, virksomhedernes risikovillighed og kommunernes indsats i forhold til at tage direkte fat. 

Forsker: Det handler om fordomme

Ifølge Frederik Thuesen, der er seniorforsker ved Vive, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, så bunder mange af problemerne i fordomme. 

- Det skyldes blandt andet fordomme hos arbejdsgivere og deres medarbejdere, om hvad personer med handicap kan og ikke kan, og det skyldes bekymringer om, hvorvidt personer der for eksempel sidder i kørestol eller har en psykisk lidelse kan fungere på arbejdsmarkedet

Er vores jobmarked tilpasset til folk med handicap?

Nej, det er det ikke. Der er alt for mange arbejdspladser, som er utilgængelige for eksempel for personer, der sidder i kørestol. Det mener jeg, vi kan gøre meget bedre. 

Hvad skal der til?

- Der skal det til, at man arbejder mere målrettet på at gøre de arbejdspladser tilgængelige, og der skal også en mere målrettet informationskampagne for de brancher, hvor der ikke er særligt mange personer med handicap ansat i dag. 


Selvom der er problemer på området, så svarer Mads Skøt fortrøstningsfuldt på spørgsmålet om, hvorvidt det kan lykkes at få flere med handicap ud på arbejdsmarkedet. 

- På sigt tror jeg på det, og nu har vi debatten, og det er første skridt i den her proces. Det er rigtig flot at være med til den høring, og vi arbejder videre herfra. 

Mads Skøth er beviset på, at handicappede kan bidrage på arbejdsmarkedet. Det bliver nu hørt på Christiansborg.