Fynbo som bombeskjold

Peter Kofod fra Middelfart har som eneste dansker meldt sig som menneskeligt bombeskjold i Irak. Formålet er at forhindre en amerikansk bombning af Irak. På lørdag rejser den 23-årige fynbo afsted til Bagdad sammen med andre europæiske fredsaktivister.

-

Støtter ikke Saddam
Peter Kofod understreger, at aktionen på ingen måde må opfattes som en støtte til den irakiske leder Saddam Hussein.

\"Ligesom det heller ikke ville være en støtte til Anders Fogh, hvis man ville beskytte den danske civilbefolkning mod at blive bombet,\" sagde Peter Kofod, da TV 2/Fyn besøgte ham onsdag.

Det var en avisartikel i den engelske avis The Guardian, der gjorde Peter Kofod opmærksom på aktionen. Den ledes af en amerikansk golfkrigs-veteran. 

Han har startet bevægelsen Humanshields (menneskelige skjolde), som står bag rejsen til Irak.

Ryster på hovedet
Peter Kofod håber nu, at flere danskere vil følge hans eksempel og rejse til Irak.

\"Man kan jo ikke bare blive ved med at sidde og ryste på hovedet over det, der sker i Irak,\" siger Peter Kofod.