Fynbo trafikdræbt i Viborg

En motorcyklist blev dræbt fredag aften, da han blev ramt af en lastvogn, som foretog et venstresving lige syd for Viborg, oplyser politiet. Den dræbte er den 26-årige Frank Møller Larsen fra Odense.

-

En motorcyklist blev dræbt fredag aften, da han blev ramt af en lastvogn, som foretog et venstresving lige syd for Viborg, oplyser politiet. Den dræbte er den 26-årige Frank Møller Larsen fra Odense. Ulykken skete ved et vejkryds, mens lastvognen på Vejlevej svingede til venstre for at komme ud på Århusvej. Men midt under manøvren dukkede den modkørende motorcyklist op og blev altså ramt. Den 26-årige var dræbt på stedet, konstaterede en læge, der tilfældigt kom forbi. En bilist har fortalt politiet, at motorcyklisten kort inden ulykken overhalede ham med meget stor hastighed. Og chaufføren i lastvognen har sagt, at motorcyklen kom meget pludseligt - og efter at han havde indledt manøvren.

Oversigt

    Oversigt