Fynboer får flere mobil-bøder

Fynske bilister blæser på, at det både er ulovligt og farligt at snakke i mobil, mens man kører. Der er nemlig sket en voldsom stigning i antallet af mobilbøder i Odense Politikreds, som i 2005 uddelte over 200 procent flere bøder end i 2003.

Sætter livet på spil

I 2003 uddelte Odense Politikreds 375 bøder til bilister, der snakkede i mobil, mens de kørte. I 2005 var tallet steget til 1466. En stigning på over 200 procent. Det viser en undersøgelse, som IT-avisen ComON har lavet.

- Det er en tendens, vi ser i hele landet. Flere danskere bruger bilen som deres kontor, hvor de ringer og sms'er. Desværre er folk ikke klar over, hvor farligt det er at tale i telefon i bilen. Man sætter sit eget og andres liv på spil, siger Ole Kahr, der er operativ leder for Københavns Færdselspoliti til IT-avisen ComON.

Det koster 500 kroner at blive snuppet med mobilen i hånden, mens man kører.

Oversigt

    Oversigt