Fynboer gemmer rejsevaluta

Fynboerne gemmer rejsevaluta for en halv milliard. Det koster penge, hvis valutaerne bliver mindre værd.

Hver fynbo over 18 år har i gennemsnit 1364 kroner i udenlandsk valuta liggende liggende i skuffen.

Det viser en undersøgelse foretaget af Forex Bank.

Risikoen ved det er, at valutaerne kan miste værdi eller helt udgå.

Det løber op

Det er meget almindeligt at rejsende har penge med hjem fra ferien. Det har 90% af fynboerne prøvet, oplyser Forex Bank.

I 2010 havde fynboer i gennemsnit 939 kroner med hjem i udenlandsk valuta pr. person.

Tre ud af fire vælger at gemme pengene derhjemme i stedet for at veksle dem om til kroner.

Tilsammen har fynboerne 519 millioner kroner liggende i udelandsk valuta.

Taber penge

Ved at gemme rejsevaluta risikerer man at tabe penge på grund af inflation i valutaens hjemland eller lavere valutakurs.

- Desuden er der risiko for at valutaens hjemland skifter sedler og mønter ud, inden man vender tilbage til landet, fortæller nationschef i vekselfirmaet Forex Bank, Joakim Husted.

På landsplan ligger der udenlandsk valuta i skuffer og gemmer for 5,5 milliarder kroner. 

Undersøgelsen bygger på svar fra 1302 personer, heraf 145 fra Fyn.

Mest gemte valutaer

Oversigt

    Oversigt