Fynboer har fået guldfeber

De fynske guldsmede bliver i øjeblikket bestormet af kunder, der vil sælge guld. Stigende guldpriser får folk til at tømme smykkeskrin og skuffer[size=2].[/size]

Guld- og sølvpriserne stiger og stiger. Prisen på guld er mere end tredoblet på bare to år. Det har fået mange til at finde gamle smykker og sølvtøj frem og tage turen til guldsmede og -opkøbere for at få vurderet og solgt de gamle sager.

- Folk er gået i gemmerne for at se, hvad de har. I morges var der en lille kø med folk, der havde fundet ting og sager. Så vi har travlt, siger Charlotte Larsen, indehaver af Blå Antik i Odense.

- Det er arvesmykker eller gamle kærestegaver, som man ikke kan bruge mere, fortsætter hun.

Smykkerne bliver testet for metalværdien, og kunden kan ofte gå hjem med en god check i lommen. Men for en guldopkøber er der, trods den høje pris, andre ting man skal tænke over, inden man sælger ud af guldet.

- Det kan godt skære en lidt i hjertet, hvis der for eksempel kommer en hel ung pige med et arvesmykke, som hun måske ikke kan bruge nu og her. Men at det egentlig er så fint, at vi synes, hun skal lade det ligge og på sigt se, om hun kan blive glad for det, siger Charlotte Larsen.

link

Oversigt

    Oversigt