Fynboer kæmpede for klimaet

Mange fynboer tog lørdag turen til København for at deltage i den store demonstration i forbindelse med klimatopmødet i Bella Center.

Flere busser fragtede fynske demonstranter til hovedstaden.
- Det er vigtigt, at vi som almindelige mennesker bakker op og viser politikerne, at det er vigtigt, at der bliver lavet en god aftale, siger Veronica Hansen fra Odense, der deltog i demonstrationen.

Det anslås at op mod 100.000 mennesker deltog i demonstrationen.
- Det er dejligt at se så mange folk, der er taget til København, siger Veronica Hansen.

Ved 14-tiden begyndte den store demonstration at bevæge sig fra Christiansborg og over Knippelsbro til Christianshavn og videre ud til Bella Center på Amager, hvor demonstrationen afleverer sit budskab til klimatopmødet.

Se mere på TV 2/FYN klokken 19.30.

Oversigt

    Oversigt