Fynboer med flosset moral

Der findes et utal af love og bestemmelser, som fynboerne er indstillede på at overtræde. Det viser en undersøgelse, Gallup har lavet for TV2/FYN.

Det er i orden at overtræde loven

Der findes et utal af love og bestemmelser, som fynboerne er indstillede på at overtræde. Det viser en undersøgelse, Gallup har lavet for TV2/FYN.

Vi kører for stærkt, køber hælervarer, snyder forsikringsselskabet og sælger øl på tider, hvor det er ulovligt. Og det er helt normalt, for gennem de seneste 20-25 år er danskernes moral gået i forfald.

Professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet siger, at danskerne er blevet mere egoistiske og tænker ikke længere så meget på fællesskabet. Det viser Gallups undersøgelse også.

Gallup har blandt andet spurgt 202 fynboer, om de seriøst ville overveje at købe en vare uden kvittering, hvis de fik den tilbudt til en pris, der er væsentlig under nypris. Det vil hver 10. af de adspurgte. Netop hæleri er et af de punkter, hvor yngre har en lavere moral end de ældre generationer.

7% af fynboerne er villige til at skrive ekstra på forsikringsanmeldelsen, hvis de har haft indbrud. Men hastighedsbegrænsingen på motorvejen er en bestemmelse, som fynboerne tager endnu lettere på. Hele 56% synes, det er i orden at køre 125 km/t på motorvejen i stedet for de lovlige 110 km/t.

De odenseanske tankstationer er heller ikke engle. De overtræder lukkelovens bestemmelser om, at de ikke må sælge alkohol efter kl. 20 om aftnen. En stikprøve foretaget af TV2/FYN viser at 9 ud af 11 tilfældige tankstationer sælger øl, når de ikke må. Og det passer fynboerne fint. I hvert fald mener 50%, at det er i orden, at tankstationer sælger øl efter kl. 20.

Oversigt

    Oversigt