Fynboer skaffer sig rabat på benzin

1449 fynboer har tilmeldt sig indkøbsforeningen, benzinrabat.dk, som forventer at kunne skaffe medlemmerne omkring en krone rabat pr. liter brændstof.

Benzinrabat.dk er Danmarks første brændstof-indkøbsforening, som ved at samle mange kunder skaffer dem mængderabat på brændstof og fyringsolie.

Rabattens størrelse afhænger af antallet af medlemmer - jo flere jo bedre.

Pt. har foreningen omkring 20.000 medlemmer på landsplan, oplyser Morten Sinding, som er forbrugerjurist og stifter af benzinrabat.dk.

Han har regnet ud, at de 1449 fynboer i gennemsnit kan spare 2200 kroner om året på brændstof, men det afhænger selvfølgelig af den enkeltes forbrug.

Mere om benzinrabat.dk her

Oversigt

    Oversigt