Fynboer skal informeres om knogleskørhed

Osteoporose - ordet lyder mest som et sjældent tilsætningsstof i fødevareindustrien. Men faktisk er det en sygdom som de fleste danskere herhjemme kender til. Enten har man den selv, eller også kender man højst sandsynligt en, der har.

400.000 danskere er ramt af sygdommen

Osteoporose - ordet lyder mest som et sjældent tilsætningsstof i fødevareindustrien. Men faktisk er det en sygdom som de fleste danskere herhjemme kender til. Enten har man den selv, eller også kender man højst sandsynligt en, der har.

Osteoporose er knogleskørhed, en sygdom der hvert år rammer tusindvis af forholdsvis ældre danskere. WHO skønner, at omkring 400.000 danskere lider af sygdommen.

Til gengæld er det kun godt 15 procent af alle med sygdommen, der modtager behandling. Og det skal der gøres noget ved. Fra 19. april til 7. juni når Osteoporoseforeningen til Fyn med sin store informationskampagne om sygdommen.

På aktivitetscentre i Nr. Lyndelse, Ringe, Odense C, Odense V, Munkebo, Nyborg, Gelsted og Middelfart vil læger, diætister og fysioterapeuter holde foredrag om osteoporose.

"Det unikke ved kampagnen er, at vi har engageret læger og fysioterapeuter fra lokalområderne til at holde foredragene", siger Lis Munk Christensen i Osteoporoseforeningens fynske afdeling.

Oversigt

    Oversigt