Fynboer valfarter til Jernalderen

Jernalderlandsbyen i Næsby genlyder i disse dage af klingende sværd, hestevrinsk og arbejdende værksteder og det gode vejr har fået fynboerne til at valfarte til de historiske rammer.

-

Jernalderlandsbyen i Næsby genlyder i disse dage af klingende sværd, hestevrinsk og arbejdende værksteder og det gode vejr har fået fynboerne til at valfarte til de historiske rammer.


For 10. år i træk afholder den rekonstruerede Jernalderlandsby sit årlige marked, hvor de mange jernalderhuse er befolket med 70 markedsfolk, der prøver at give et billede af datidens levevis.


De autentiske dragter, våben og diverse redskaber er med til at gøre oplevelsen autentisk og der er også mulighed for at smage den mad vores forfædre levede af.


Jernaldermarkedet tegner til at blive en stor succes. Arrangørerne regner med, at der i løbet af weekenden vil komme omkring 3000 besøgende.


Jernalderen strakte sig over ca. 1250 år. Fra år 500 før Kr. til ca. 750 år efter Kr.

Oversigt

    Oversigt