Fynboerne sveder på jobbet

De knokler i mere end en forstand på fynske virksomheder. Godt halvdelen af fynske virksomheder tilbyder nemlig i dag deres ansatte motion og idrætsaktiviteter. Det viser en ny undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation.

Undersøgelsen viser, at 45 procent af virksomhederne på Fyn tilbyder deres medarbejdere at blive trimmet i arbejdstiden, mens 15 procent overvejer at indføre motionsrum.

- I dag er det helt legitimt at tale om motion og sundhed på jobbet i modsætning til tidligere, hvor det blev betragtet som en del af folks privatliv, siger kontorchef Lars Andersen fra Ledernes Hovedorganisation.

På landsplan har hver anden virksomhed i dag tilbud om motion på jobbet.

Undersøgelsen bygger på 686 svar ud af 1160 fra Lederpanelet.

Oversigt

    Oversigt