Fynbomalerne foreviget i bronze

De to afdøde fynbomalere Johannes Larsen og Fritz Syberg blev i dag hædret med en skulptur i Kerteminde.

Afsløringen af skulpturen fandt sted på Nordre Kirkerist i Kerteminde og det var de to maleres børnebørn, der stod for at trække det hvide tilsløring af skulpturen.

Den er lavet af kunstneren Bjørn Nordahl, der også er idemanden bag kunstværket. 

- Det er to malere jeg sætter umådeligt højt. Jeg synes de står for noget af det bedste af fynsk kunst, siger Bjørn Nordahl. 

Skulpturen har kostet 700.000 kroner og den er delvist financieret af aktier, som borgerne i Kerteminde har investeret i.
 
 
 

Oversigt

    Oversigt