Fyns Amt dropper udflytningen

Fyns Amt dropper nu definitivt planerne om at flytte ud i et stort nybyggeri i Vollsmose næste år. Byggeriet lader sig dog ikke standse, men udgifterne kan begrænses ved at lade huset stå tomt, indtil en eventuelt ny lejer melder sig. 

-

Fyns Amt dropper nu definitivt planerne om at flytte flere hundrede medarbejdere ud i et stort nybyggeri i Vollsmose næste år. Byggeriet lader sig dog ikke standse, men udgifterne kan begrænses ved at lade huset stå tomt, indtil en eventuelt ny lejer melder sig.

Fyns Amt indgik sidste år en 10-årig lejekontrakt, hvorefter byggeriet gik i gang. Siden har folketinget besluttet at nedlægge amterne.

- Selv om vi ikke kan standse selve byggeriet, har vi dog allerede sat stop for indretning af blandt andet køkkener, kantiner og lignende - altså de helt dyre installationer, og vi lægger op til, at man også beslutter at standse selve indretningen af kontorlokaler, siger amtsdirektør Niels Højbjerg til Fyns Amts Avis lørdag.

Huslejen slipper skatteyderne dog ikke for -  med mindre det lykkes at finde en lejer, som vil overtage lejekontrakten. Den årlige husleje er cirka 4,3 millioner kroner årligt i 10 år.

 

Oversigt

    Oversigt