Fyns Amt skal være blandt verdens sikreste

Fyns Amt satser nu så hårdt på forebyggelse af ulykker, at amtet bliver optaget i Verdenssundhedsorganisationens, WHO\'s, Safe Community Network.

-

Fyns Amt satser nu så hårdt på forebyggelse af ulykker, at amtet bliver optaget i Verdenssundhedsorganisationens, WHO\'s, Safe Community Network.


Netværket består af 50 regioner på verdensplan, som alle gør en ekstra indsats for at forebygge ulykker på tværs af alle regionens forvaltninger og organisationer.


Sammen med Vejle Amt skal Fyns Amt nu prøve at nedbringe de to amters uheldige ulykkesstatestik. Tilsammen havde de to amter mere end 79.000 tilskadekomne inden for trafik- og arbejdsulykkeområdet i 1999.


De to amter bliver optaget i netværket på en internordisk konference om ulykkesforebyggelse. Konferencen afholdes i Vejle den 21. - 24. august, skriver Ritzau.

Oversigt

    Oversigt