Fyns deles i to: Se, om du får regn eller sol

Torsdag begynder med småregn i syd, mens det formentlig vil holde tørt hele dagen nordpå.

Allerede fra morgenstunden regner det over det Sydfynske Øhav og Langeland. Længere mod nord over det fynske område ophører regnen - til gengæld er der risiko for, at der kan gemme sig en tågebanke eller flere i morgentimerne.

- Vær lige opmærksom på det. Det kan være lidt grumset at køre derude, advarer meteorolog ved TV 2 Vejret Thomas Mørk.

I løbet af eftermiddagen er der chancer for, at solen begynder at kigge lidt igennem.

- Det er nok primært over den nordlige halvdel af Fyn, at det kan lade sig gøre, for selve fronten, der giver morgenregn, bliver ved med at hænge nede over den sydlige del, lyder det fra Thomas Mørk.

Temperaturerne ligger omkring 11-12 grader, og er altså fortsat milde for årstiden. Til gengæld bliver torsdag noget blæsende fra en vestlig retning.

Oversigt

    Oversigt