Fyns Politi efterlyser bilist efter uheld

Fyns Politi efterlyser bilist, der Langfredag morgen var impliceret i et trafikuheld med en 45-knallert i Nyborg. 

Uheldet skete omkring kl. 10 i krydset Bøjdenvej - Tåsingevej i den vestlige del af Nyborg.

Den 60-årige kom kørende ad Bøjdenvej og ved krydset Bøjdenvej/Tåsingevej foretog en ukendt bil et højresving ind foran knallerten.

Føreren af 45-knallerten, en 60-årig mand, var umiddelbart ikke kommet alvorligt til skade, og bilisten kørte fra stedet.
 
Den 60-åriges hustru kom til stedet, og fik ham bragt til undersøgelse på Svendborg Sygehus.
 
Her viste det sig, at den 60-årige har fået alvorlige indre kvæstelser, blandet ødelagt nyre og milt. Den 60-årige har fået black-out, og han kan ikke huske samtalen med bilisten.
 
Politiet har heller ikke noget signalement af bilisten eller beskrivelse af bilen.

Fyns Politi vil meget gerne i kontakt med vidner, der har set uheldet, den ukendte mand knallertføreren snakkede med efter uheldet, og føreren af den bil, der påkørte knallertføreren.

Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

Oversigt

    Oversigt